Nye vaner

Da jeg lettere mast satte mig i en taxa fra Bispebjerg til Nørrebro dér i slutningen af februar var det med en henvisning til Hjerteambulatoriet på Frederiksberg så der kunne komme styr på fedtstofferne i mit blod (her får jeg altid en ikke særlig lækker association til indersiden af mine vener belagt med fedtaflejringer. Ja, det er ulækkert!) Bevares, ret hurtigt fik jeg da også en tid i e-boks. I slutningen af oktober.
Stakkels sekretærer, der har haft mig i røret mange gange for at høre, om tiden kunne rykkes frem.
Det korte af det lange - for ca 2 uger siden var jeg forbi en kyndig kardiolog og status er, at det overhovedet ikke ser pænt ud med de blodprøver jeg fik taget. Stadig alt for høje værdier. Det brugte jeg så det meste af en weekend på at tude over. Shit en forskrækkelse.
Lægen siger heldigvis: "Vi skal nok få styr på det" og jeg er også efterhånden lidt mere optimistisk.

"Kuren" er medicin, motion, stram low-carb kost - især med fokus på ingen sukker og stivelse-. HUSK og fiskeolie. Værs'go!

Første uge gik over al forventning - jeg styrede det for vildt!
Nærmest ingen hurtige kulhydrater og pænt med motion. Streng "alt eller intet" politik.
Anden og tredje uge - nu er det svært!
Jeg er motiveret og synes også jeg gør det godt, men kan også godt mørke, at jeg slipper kontrollen lidt. Jeg prøver stadig at fortsætte med alt eller intet og tager også rigtig mange gode valg. Men shit, jeg er blevet bevidst om, hvor mange gange jeg lige har købt/spist en bolle, noget slik, en is osv. Og hvor "hovedløst" jeg ofte har gjort det.
Det udfordrer mig. Alle de der gange hvor jeg tænker "jeg kunne lige købe x eller y". Og de dage jeg er på farten og skal finde rimelig fornuftig frokost el. lign. Og eftermiddagssulten.

Heldigvis har den danske sommer vist sig fra smukkeste side så cyklen har været flittig brugt, men det er godt nok også nemt at falde i "ikke i dag" fælden.

Medicinen fungerer efter hensigten og dét er jo rart. Det giver imidlertid problemer i andre sammenhænge og skal vi ikke bare sige, at jeg nok kommer til at se en del til sundhedsvæsenet de kommende måneder....
Nu starter hverdagen igen og så regner jeg egentlig med, at det bliver lidt nemmere igen at følge en striks kurs, simpelthen fordi der kommer mere rutine i hverdagen. Bonus er helt sikkert, at jeg kan se vægten falde og mærke kroppen bliver sundere fordi den bliver fodret med gode ting.

Skål.....?

Mojitoen var (desværre) ikke min...

I min insta-feed poster jeg jævnligt billeder af et par lækre cocktails, en kold fyraftensøl eller et godt glas rødvin. Det er ingen hemmelighed, at jeg holder af - og sætter pris på- alle tre dele fra tid til anden.
Cocktails tilfører hverdagen en snert af noget luksuriøst til hverdagen, en kold øl kan få stress og jag til at forsvinde fra hovedet og et godt glas vin er et fantastisk supplement til lækker mad eller en diskussion om verdenssituationen.
På ferier "hører det også ligesom med", sådan at sidde med en kold drink eller et glas kold vin...
Bevares, i hyggelige stunder kan der ryge mere ned end de 7 anbefalede genstande, men det hører mere til reglen end undtagelsen. Jeg vil anslå, at mit forbrug ligger mellem 0-4 genstande om ugen. Et forbrug jeg har det fint med.

I forbindelse med min udskrivelse fra Bispebjerg var en af lægerne gevaldig klar i spyttet: ingen alkohol i 6 måneder, minimum.  (Oftest er det alkohol, der udløser betændelse i bugspytkirtlen, red.)
Jeg har fortalt det til folk med et glimt i øjet - blandt andet p.g.a. de første linjer i dette indlæg. Gerne med kommentaren "det er jo ikke verdens undergang, men det er da surt".

Jeg havde nok altid troet, at hvis jeg ikke skulle drikke alkohol var det fordi der var en graviditet at tage hensyn til - det er der ikke.
Der er dog ingen tvivl om, at jeg vil efterleve "forbuddet" - tanken om endnu en omgang pankreatit - nej tak!
Det er faktisk lidt skræmmende, hvordan det kan påvirke kroppen (også selvom det ikke var udløsende årsag hos mig). Det er i øvrigt heller ikke godt for triglyceriderne (som rent faktisk havde noget med sygdom at gøre hos mig)

På vores netop overståede ferie drak jeg en del danskvand fordi jeg ikke synes at sukkersøde sodavand klæder mad specielt godt. Men helt ærligt, det føles sq lidt fladt. Og jeg har savnet et godt glas vin. Savnet at blive lidt tirsdags- tipsy.
Noget så "simpelt" har vakt overraskende mange følelser.
Jeg føler mig helt vildt forkælet og som en trodsig tre-årig, for alkohol er jo ikke en menneskeret og det ER jo alt andet lige sundere at lade være. Helt ærligt, så er det jo et i-lands problem!
Men jeg savner det altså. Det har overrasket mig, hvor meget socialt og kulturelt, der åbenbart, for mig, ligger i at drikke alkohol. Hvor hyggeligt jeg synes det er. Hvor meget jeg føler jeg skal forklare mig/give en årsag, når jeg takker nej til alkohol.

Friskpresset juice, som jeg helt sikkert skal gøre det mere i

Det bliver sikkert bedre med tiden og jeg er sikker på der findes fine alternativer, både alkoholfrie øl (de findes i ok varianter ved jeg), diverse slags cider og saft/juicer som jo også smager godt.  Men tro mig, jeg glæder mig til at drikke bobler til vores bryllup og må i mellemtiden fokusere lidt på alle de kalorier, jeg sparer.

2018 uden X-Faktor

Det er som om, jo ældre jeg bliver - jo hurtigere går tiden. Sagde hun og følte sig meget ældre end 38.
I sofaen, mens verden udenfor er dækket af et fint lag sne. Trods kalenderen siger forår.
X-Faktor agerer baggrundsstøj.

Helt ærligt synes jeg ikke, at 2018 har haft så meget X-Faktor endnu. Der har ikke været meget, at blive blæst bagover endnu. Bevares, det kan nå at komme.....
Der har været lidt rigelig sygdom synes jeg. En led omgang influenza og lungebetændelse. Og så en omgang betændelse i bugspytkirtlen. Med tilhørende indlæggelse og et pænt hidsigt mentalt efterforløb.
At se sundhedssystemet indefra har været..... en oplevelse og omend Danmark bryster sig af et gratis sundhedsvæsen, så er jeg ikke imponeret. Men det er jeg jo sådan heller ikke for rammerne for mit eget arbejdsliv. Mest af alt er jeg nok lidt rystet over, hvor dårlig opfølgning der er efter sådan et forløb.
Mentalt har det som skrevet også været noget af en omgang. Mange tanker har kørt rundt og prikket til nogle af de sorte sider i mig. Jeg har virkelig prøvet at rumme det, men jeg har dæleme også tudet meget, været vred, bange og frustreret.  Det har vendt, men der er stadig lidt tungsind tilbage.

Heldigvis siger skemaet FERIE i næste uge. På mandag daffer vi til Rom i nogle dage og jeg glæder mig til at se noget andet, lidt varmere temperaturer og kærestetid. Jeg har af ovenstående årsager ikke været særlig spændende selskab de seneste uger.
Jeg kan dog godt ærgre mig lidt over, at alkohol er no-go det næste halve år - en lille cocktail og et godt glas rødvin går ligesom godt i spænd med ferie. Well, jeg klarer den.

2018 har andre gode ting i ærmet. Fx et lille bryllup i september og dét er sq rart når året er startet lidt sløjt.

Rise and shine.

Ting der irriterer mig i dag

Ting der irriterer mig i dag:

DSB. For helvede! Hvis ikke der er sporarbejde eller signalfejl, så er der ikke strøm på køreledningerne. Hvor fikst er det lige. Forsinkelser og fuldstændige proppede toge.

DISTORTION: Sorry, jeg er åbenbart gammel og sur, men gader der er lukket af og fyldt med unge fulde mennesker. Nej, bare nej.

TANDPINE; Sådan en lusket uforklarlig en af slagsen der bare gøre ondt og gør mig gnaven. Der følger sikkert en større tandlæge regning med den.

VAGTSKEMA: Tak for lort siger jeg bare. Skal ikke have noget liv hele sommeren.

DÅRLIGE JORDBÆR: Så glæder man sig til at tænderne i søde røde jordbær.... og kan starte med at kassere 2/3 af bakken. ÆV!

Sorry for galde. Men ah, det lettede!

Og nu holder jeg ferie!

New York, New York....

Ja altså der har jeg lige været. Igen. Det var nemlig der vores årlige forårstur gik hen. At vejret så ikke artede sig helt så forårsgtigt som man kunne ha' ønsket, ja det er en anden side af sagen... 

Men, trods massive regnbyger og morgener med frost var der også dage med høj sol og klar blå himmel.

Og i Central Park var der ret forårs-fint med masser af lysegrønne blade og fine blomstrende træer, så foråret var en smule længere fremme end herhjemme. Det giver altså humøret et ekstra pift.

En af de rigtig gode ting ved denne tur var genkendelse. Vi boede nemlig nøjagtig samme sted som sidste gang vi var afsted. Et dejligt Airb'n'b værelse med udsigt til New Yorks skyline og en meget gæstfri vært. Det betød bl.a. at vi ikke skulle bruge en masse tid på at sætte os ind i metrolinjer og beliggenhed af bl.a. gode restauranter. 

En anden fordel er, at når man har set de mest gængse turistattraktioner ja så er der plads til at udforske noget nyt :-)

Et af turens højdepunkter var en tur til Philadelphia. 10 $ og 2 timer i bus - så var vi der. Dét skal jeg klart huske til en anden gang - altså det med billige busser til andre byer. Efter en heftig regnbyge (der dog passede med at det var frokosttid) klarede det op. Meget heldigt eftersom det var tid til Philadelphia-turens hovedattraktion. Liberty-bell og Independence Hall.... 

Nah - ikke helt, Via Lonely Planet havde det kloge hoved her nemlig spottede at der i selv samme by lå et gammelt fængsel lavet om til museum. Noget man naturligvis må se når man de forgangne uger har set en hel del Prison Break (serie på Netflix, red.)

Vi traskede på vores efterhånden lidt ømme fødder gennem byen og nåede uden de store genvordigheder til Eastern State Penitentiary.

Det gamle stjerneformede fængsel blev lukket ned i starten af 70'erne og stod så mere eller mindre uberørt de næste 20 år. Indtil nogen fandt på at lave museum - og tak for det!

Udstyret med audioguide gik vi på vandring i lange kolde gange med små forladte celler og hørte om livet indenfor murene, Det var på én gang fascinerende og skræmmende. I al sin forladthed var der en helt bestemt stemning - råt og brutalt, men på en sær måde også smukt. Så mange historier, der gemmer sig i den bygning....

 Udover den guidede tur var der også mulighed for at se sig om på egen hånd og det fik vi brugt et par timer på.  Planen er vist, at der med tiden både skal være den sælsomme faldefærdige ruin og dele af fængslet der er renoveret som det var engang, fx sygeafdelingen. Det tænker jeg er en super fed idé så går turen en anden gang forbi Philadelphia kunne jeg godt finde på at se fængslet igen.

Og nå ja - vi også Liberty Bell, men sprang Independence Hall over. Vi skulle jo tilbage til New York....

En anden attraktion som skal nævnes er New York Tenement Museum. En gammel forladt  bygning fra midten af 1800- tallet er lavet om til museum. Man booker sig ind på forskellige guidede ture, der har nogle af bygningens beboere som omdrejningspunkt.  På den måde bliver historien levendegjort på en anden måde og det var interessant både at høre om dengang og drage paralleler til nutidens samfund. Selvom mange ting har ændret sig er noget tilsyneladende stadig det samme når det kommer til immigration og integration.
Som bonusinformation var der en glimrende museumsbutik så bogsamlingen blev udvidet med en bog eller to.

Turens - for mig - mest alternative begivenhed var at se en is-hockey kamp live. Set i forhold til den NFL kamp vi så sidste gang vi var afsted var det noget nemmere for mig at forstå reglerne her, så det var både underholdende og sjovt (og lidt koldt) at sidde der og se spillerne skøjte hen over isen.

Sådan overordnet synes jeg vi har nået rigtig rigtig meget denne gang. Vandret gaderne tynde. Fået ømme fødder og købt nye sko (og alt muligt andet). Været kulturelle. Spist godt og kalorierigt.
New York og i særdeleshed Williamsburg hvor vi boede var bestemt et gensyn værd og det var en rigtig dejlig ferie.
Men - det er nu også godt at være hjemme hvor det hele er i lidt mindre målestok....

Det starter med fri.....

Fritid/frihed
Jeg har fri i dag. Det havde jeg også i går. Og i mandags, Og i weekenden. 5 dage i streg. Og ikke engang feriedage, bare fri. Jeg elsker det.
At gå ned på 32 timer er den bedste beslutning jeg har taget meget meget længe. Selvom det egentlig er længe siden, den blev taget. Og nogle måneder siden det trådte i kraft. Det er bare først nu jeg rigtig føler jeg kan mærke effekten af det.
Bevares, det kan også mærkes på min konto. Men helt ærligt, jeg skærer gerne 3 ugentlige kopper kaffe to go og et cafébesøg væk for den ekstra frihed/fritid det giver. Frihed til nogle af de ting jeg OGSÅ gerne vil. Frihed til at lade op i mit eget selskab. Frihed til at træne (som om det sker, men intentionen er der). Frihed til at se andre mennesker. Fritid til at være en bedre kæreste/søster/veninde. Alt dét er de færre penge værd.

Jeg havde hele tiden tænkt, at jeg en dag skulle gå ned i tid. Skiftende vagter er ikke for småbørn. 37 timer, blandede vagter, inkl hver anden weekend - det er hård kost. Prisen? En omgang stress. Der håber jeg aldrig, aldrig, aldrig at jeg ender igen. Så vigtigt er et arbejde ikke.
Jeg vil arbejde for at leve, ikke leve for at arbejde.

For første gang siden sensommeren har jeg følt, at jeg lever rigtigt igen og ånder frit. At jeg er mig og ikke bare en skygge. Der begynder at være overskud til at plante frø som skal vokse og spire. Jeg ved ikke helt i hvilken retning planterne skal gro, men de higer mod lyset. Noget kommer til at ske, jeg ved det. Det handler om at se de små gule pile, der kan gemme sig djævelsk godt når man ikke har overskud til at lede efter dem.

Meget kort

Okay okay, jeg prøver igen igen at genoplive bloggen.... Forhåbentlig får den nok kunstigt åndedræt til at komme hårdt igen.
Jeg savner at skrible og jeg har et naivt håb om at det kan motivere mig til at få gang i den der sunde livsstil hvis jeg skriver ned hvad mine mål for den kommende uge er.

2015 var et lorte-år på flere planer å 2016 kan kun blive bedre.
Jeg vil også gerne grave hende der Fie frem, som pt er pakket ind i lidt for meget sul.

I uge 1 er mit mål:
- at træne min 2 gange, gerne 3
- at spise fornuftig morgenmad (dvs ikke så meget brød med smør og mere havregryn)
- at have nogle fornuftige madpakker med på arbejde

Det er intentioner, der burde være nogenlunde til at efterkomme.