søndag den 24. oktober 2010

småt - og alligevel stort

Jeg gik ude i regnen tidligere. Fra sygehuset til stationen for at hoppe på 14.33 toget fra Næstved mod København H. Selvom det regnede var det egentlig meget rart at gå der i den friske luft og duften af visne blade mens hjernen blev luftet igennem. Gå, og mærke et af de der strejf af lykke ud af det blå. Bare føle at alting går op i en højere enhed, også selvom der måske lidt rigelig hverdag for tiden.
Det er ikke fordi det er hverdag på den kedelige måde, dagene går bare slag i slag, og hvornår var det lige, at kalender begyndte at vise sidst i oktober? Der har været fantastisk smukke oktoberdage, men nu er det som om, at regn og rusk er kommet og solen har fortrukket.
Sådan overordnet og jf starten af indlægget går det godt. Jeg er glad og tilfreds med tilværelsen og en af de ting jeg er allermest glad for er, at det lykkedes mig at komme igennem den forgangne uges motionsudfordring. Det er små skridt, på den store måde. Det bedste af det hele er, at jeg rent faktisk synes det har været dejligt. Mest bagefter selvfølgelig, men det har også været okay imens. Glorien skinner så den kunne oplyse det halve af København :D
Jeg HÅBER det er en vej jeg fortsætter ud af og for at holde mig selv til ilden kommer her næste uges udfordring... Eller; planen er, at

MANDAG, TIRSDAG, (måske torsdag), FREDAG og måske SØNDAG skal der svedes.

Torsdag afhænger lidt af hvor travlt der har været på arbejde ons + torsd og søndag afhænger lidt af hvornår jeg lander i Kbh - næste weekend skal nemlig bruges i selskab med de dejlige jordemoderdamer.
Men når jeg kunne i denne uge, så kan jeg selvfølgelig også næste uge!

mandag den 18. oktober 2010

Godt så.

Det kan så konkluderes at jeg nok næppe kommer igennem den der blog-challenge. Jeg tror jeg er noget frem til, at jeg ikke gider poste løs om ligegyldige ting (om resten af bloggen er det vil jeg overlade til dig, kære læser... ;-))

Egentlig arbejder jeg hjemme i dag for at få planlagt mit kommende vægtstop forløb til overvægtige gravide som bliver søsat i slutningen af måneden. Spændende. Og ret udfordrende fagligt og personligt. Men lige nu holder jeg forsinket frokostpause. Og så kom tankerne lige til at glide over i en anden udfordring, den der med at få smidt nogle kilo. Helt ærligt, så går det ikke bragende godt. Men det kan (skal) der jo laves om på, så jeg har givet mig selv en ny udfordring. At få dyrket noget motion i den her uge. Fordele: mange. Ulemper: ingen. Så hvad er der at rafle om?


Uge 42's motionsudfordring er som følger:

Man: crosstrainer (det vigtigste er klart at komme afsted i dag, så om det ikke bliver så længe jeg står der er mindre vigtig) - and she did it

Tirs: crosstrainer -yaeh hvor det kører indtil videre

Ons: Afhænger af, hvor flad jeg er efter nattevagt

Tors: fridag

Fre: crosstrainer - begynder at ku' li det :D

Lør: crosstrainer i sygehusets motionsrum - se lige glorien skinne..

Søn: crosstrainer - holder fri i stedet og lader op til en ny uge med god samvittighed



Ambitiøst? Måske. Umuligt: nej

søndag den 3. oktober 2010

Hvad lavede du i dag?

Well, det har faktisk været en ganske begivenhedsrig dag. Eller weekend. Som startede med store fusionsfest (okay, snarere kaos) og 2 timers overarbejde på mit arbejde. Men ikke så meget om dét for det har været den årlige "mødes med au-pair-damerne weekend".
Det er jo ved at være længe siden, at vi mødtes unge og kække ude i den store verden, eller Bruxelles mere eksakt. 12 år siden sådan nærmere bestemt og det er jo alligevel en slat år.
Først mødte jeg Christina. Eller faktisk mødte jeg Karin (som desværre ikke var med i år) først. Det var noget med Gare du Nord, et aftalt sted og et dansk flag. Det var jo før mobiltelefoner var allemandseje. Men vi fandt nu hinanden uden de store problemer og fik set Atomium såvidt jeg husker. Så mødte jeg Christina gennem Karin. Og tilsidst kom Hanne til, en aften i den danske kirke. Hvad vi lavede det år i Belgien er ikke småting, men hører ikke hjemme her.
Da vi tog hjem fortsatte vi med at ses og med 4 travle kalendre, arbejde, familieliv osv er det blevet en tradition at vi mødes første weekend i oktober for at catche op på hinandens liv.
Enormt hyggeligt, selvom vi er vidt forskellige personer og forskellige steder i livet.

Tilbage til i dag - der vågnede jeg nemlig på en sofa i Nordsjælland og efter dejlig morgenmad og lidt hygge var det tid til at skilles. Inden jeg hoppede på s-toget fik jeg imidlertid lejlighed til at plukke en masse (1,5 kg) brombær - dejligt når man er bybo med langt til brombærkrat.
Vel hjemme blev nogle af bærene omsat til brombæreddike og brombærmarmelade med rom og resten står i en skål og indikerer at det er efterår nu. Det er jo ganske fristende at bage muffins med brombær og hvid chokolade, men da jeg (stadig) arbejder på at battle de usunde vaner tror jeg nu de bliver til mere marmelade, tilbehør til mine havregryn eller bare til at snacke og det er i virkeligheden heller ikke så tosset.

Resten af dagen byder på venindebesøg med aftensmad, snak, te, hygge, fjernsynskigning mm.
Så er dén dag pludselig gået og i morgen venter en ny og semitravl uge....

fredag den 1. oktober 2010

Jamen så...


Fordi jeg ikke er hjemme i morgen og man ikke (altid) skal udsætte gøremål (kun rengøring og sådsan noget) kommer her de to første svar. Jeg ved det, det er en lille smule plat, men anyway.. :D

Et billede fra forleden hvor jeg kom i tanke om, at der er webcam på min computer
Og meningen med mit blognavn...
Well, jeg skulle finde på noget som var lidt specielt og Fifi er et gammelt kælenavn, udledt af Fie som igen er en forkortelse af mit rigtige navn. Og så er det knap så seriøst som mit rigtige navn. Og da bloggen fortæller om min verden synes jeg bare det skulle være det. Derfor Fifi's verden.

Rundt om mig

Det er fredag, jeg er træt efter en lang og lidt kaotisk arbejdsdag og kom forbi den her udfordring på en anden blog. Så den hopper jeg på. Udfordringen lyder:

30 days blog challenge!
  1. Et billede af dig selv taget fornylig og 5 forskellige facts
  2. Meningen med dit blognavn?
  3. Hvad lavede du i dag?
  4. Et billede du har taget
  5. En hjemmeside du besøger ofte
  6. Et billede af dig fra 2007
  7. Et billede af dig og din nærmeste ven
  8. Dine mål/gøremål for denne måned og hvorfor?
  9. Noget du er stolt af i sidste måned
  10. En madvare du kunne leve af
  11. En video fra youtube du er specielt glad for
  12. Hvordan fandt du blogspot og hvorfor blogger du?
  13. Dit celebrity crush
  14. Et billede af dig og din familie
  15. Nævn de første 10 sange der er på din iPod når den er på shuffle
  16. Et billede af dig fra i dag
  17. Noget du har lavet helt selv
  18. Den sidste film du så
  19. De kælenavne du har og årsagen til dem
  20. Et billede der får dig til at smile
  21. Et screenshot af billedet på dit skrivebord
  22. Dit favoritalbum
  23. Det sidste du spiste og drak
  24. Hvad du end har lyst til
  25. Hvad har du i din taske
  26. Favoritband for tiden
  27. En samlig du har
  28. Et billede fra sidste år og nu
  29. Dagens outfit
  30. Hvor er du om 5 år?