Søndagssushi

Jeg har haft arbejdsweekend som jeg har det hver anden weekend. Så da jeg landede i Kbh sidst på eftermiddagen syntes jeg egentlig også det var på tide at holde fri. Beslutningen om aftensmaden har været på vej hele dagen, men efter et par afsnit af Grey's hvide verden stod sagen lysende klart: Sushi it was.
Hurra for nettet! (også i dén kontekst). Et par klik og et telefonopkald - en time senere susede jeg ned ad Nørrebrogade for at komme hjem med en god portion sushi af de stykker der er allerbedst. I dag et par nigiri og maki med hhv laks/avocado/agurk og fjordrejer/kinaradise/citronmayo.
Nøj, jeg har glemt hvor godt sushi er. Af en eller anden grund smager det også bare lidt bedre når der er solskin og forår i luften. Uhm, den søndagstreat skal jeg huske. Egentlig ville jeg ha' taget et billede også, men pludselig var al sushien spist...

På sådan en søndag har man også brug for den rette underholdning og da jeg tidligere på dagen fik set sidste afsnit af den bunke Grey's hvide verden jeg har liggende måtte jeg jo grave i dvd bunken. Og fra den ene mørkhårede lækkerhed til den anden. McDreamy til Mr Darcy, der ikke er en ringe erstatning. Der ER altså noget med mørkhårede mænd, der kan det der med at sende blikke som kan sige alt... og så kan man jo bare spole hen til de allerbedste scener...
Har du i øvrigt lagt mærke til, at de fleste filmhelte er mørkhårede? Jeg tror ikke på det er en tilfældighed!
Uhm, der må godt snart komme en mørkhåret mand i mit liv.
Og dog... For jeg gider faktisk ikke det der Dating ræs og at arbejde særlig hårdt for sagen i øjeblikket. Der er så mange andre gode ting og projekter i mit hverdag som tager det meste tid og gør mig glad og tilfreds. Løgn. Han må gerne dukke op, ud af det blå. Indenfor overskuelig fremtid.
Men der er også andre projekter. Et af de større involverer ikke bare en, men hele to vægte. Jeg har for gud ved hvilken gang genoptaget kampen med kiloene - NU skal der has på dem. Det går faktisk overraskende godt. Den ene vægt er den, der vejer mig og den bliver ikke brugt nær så ofte som den, der vejer al min mad. Jeps, alt bliver vejet og tastet ind i et madberegningsprogram. Ud kommer så, hvormange kalorier der er røget indenbords. Det er en anelse omstændigt, men hold op hvor er det en øjenåbner ift hvor mange tomme kalorier der kan ryge ind. Og det hjælper ret godt til at ikke at gå alt for besærk i de usunde vaner. Jeg er ikke fantastisk religiøs mht at ramme det præcise daglige antal kalorier. Det er en rettesnor der skal hjælpe mig godt på vej og få mig til at tænke over hvad der ryger indenbords og om jeg egentlig behøver det. Og det fungerer glimrende så jeg er ret optimistisk.