Norge vol. 2

To uger er det siden flyet landede i Bergen og jeg er ved at have etableret noget der minder om en hverdag her i de omgivelser. Det føles imidlertid som om jeg har været her meget længere, men de to forgangne uger har selvfølgelig også været fyldt af 1000 nye indtryk.
Jeg føler mig på een gang meget langt fra Danmark og på den anden side er mange mennesker dagligt i mine tanker og minder mig om den hverdag, der var for bare et par uger siden. Det er af og til underligt komplekst samtidig med det er nemt at have en fod hvert sted.
Jeg er ved at finde mig godt til rette på de 10m2 på toppen af Haukelandsbakken. Det er en del mindre plads end jeg er vant til, men jeg har heller ikke så mange ting, så det fungerer synes jeg.

Home sweet home

Ingen tvivl om, at det ville være dejligt at have eget badeværelse og køkken, måske især det første. Det er nemlig egentlig ret rart, at der er andre mennesker at snakke med på fridage og når det/dem man kender er langt væk. Beboerne på min gang tæller en spanier, en tysker, to bulgarier, en italiener, en lette, et par polakker og en håndfuld nordmænd. Det er dog sjældent at alle er i køkkenet på samme tid, hvilket er ganske rart størrelsen taget i betragtning. Eftersom de fleste er i samme båd - langt fra det de kender- er der en god kultur med at mødes over en kop kaffe/te, fællesspisning, lidt snak osv. Sad jeg helt alene i en lejlighed tror jeg godt tiden kunne blive en anelse lang af og til.

I går lå der i postkassen et brev som også bekræfter, at det er her jeg skal bo det næste lille år. Nemlig et brev fra skattevæsenet med mit nye norske ID. Det åbner en verden af døre - jeg kan få en bankkonto, jeg kan få løn og få norsk telefonnr. Alt sammen noget der alt andet lige gør livet/hverdagen lidt lettere.
Lidt lettere bliver det også hver gang jeg er på arbejde. Der er godt nok mange nye ting at sætte sig ind i og jeg havde glemt HVOR mast man bliver efter en arbejdsdag hvor både rutiner, mennesker og sprog er noget man skal have fokus på. Det er lidt frustrerende af og til, når man føler tingene foregår langsommere end man synes de skal eller man IGEN skal spørge om en eller anden lille detalje. Mit rationelle jeg ved godt, at sådan er det og sådan vil det være lidt endnu, men den irrationelle side af mig synes det er lidt hårdt. Heldigvis er alle mine nye kolleger vældig søde og flinke til at svare på alle spørgsmålene - ja altså, de er også flinke derudover - så det skal nok blive godt. Jeg skal bare lige huske at minde mig selv om, at det er ok, at alt ikke kører 110% på skinner endnu.
Alle de nye indtryk gør, at min hjerne nogle gange står af og ikke husker hvad der skete i går. Overskuddet er ikke altid lige stort og meget af min fritid går med at sove. Men det kommer igen, overskuddet, regner jeg med når alting fæstner sig lidt mere.
Til gengæld nyder jeg dagligt omgivelserne heroppe. Der er allerede ufattelig mange udsigtsbilleder på min telefon fra alle de gange jeg bliver nødt til at stoppe op og trække vejret dybt og nyde storslåetheden i det hele.