tirsdag den 16. august 2011

Nu er det jo lige om lidt....

... at rygsækken skal pakkes, skoene snørres og sommerfuglene i maven slippes fri.
Om intet mindre end 5 dage går jeg på nuværende tidspunkt rundt i Barcelona- træt, nysgerrig, spændt, glad og forventningsfuld tror jeg. Og måske en lille smule bange for det ukendte. Første stop er nemlig Barcelona. Fra der går turen til Pamplona hvor jeg skal finde et sted at sove. Dét er jeg spændt på, om bliver nemt eller svært.
Og så, mandag morgen, dér går det løs. Ud i det blå, ud på de støvede veje. Hvor langt jeg når og hvor meget jeg går på en dag må tiden vise. Er spændt på vrmen, på fødderne, på menneskene, på overnatningen. Det føles lidt syret at kaste sig SÅ meget ud på dybt vand. Men jeg ved jo godt, at det nok skal løse sig altsammen hen ad vejen og den største rejse starter med et lille skridt.

Hele turen er ved at komme så tæt på, at det på en måde føles som om jeg ikke længere ved HVORFOR det er jeg gør det her. Udover at det skal være et af mit livs ferier selvfølgelig, og udover at jeg håber på at finde svar eller bare binde sløjfer på de tanker der snor sig inde i mit hoved og berører forskellige essentielle aspekter. Jeg har også lovet min veninde at slæbe den vise sten med hjem, hvis jeg finder den. Man ved jo aldrig...
Er spændt på, hvad jeg kommer til at tænke på, hvad der kommer til at fylde, om der er dage uden tanker osv osv. Det er så fremmed og så ukendt lige nu.

Lister er skrevet, punkter krydset af. Tanker tænkt og overvejelser vendt og drejet. Jeg tror nok jeg er ved at være klar.