Transit

Om en uge sidder jeg i et andet land langt fra København og sikkert ret lettet over, at flyveturen gik godt, men også rundforvirret og nervøs for at starte på nyt arbejde og møde nye mennesker. Breathe in, breathe out. Vejrtrækningen, husk den for guds skyld. Indånde den rene norske fjeldluft og tro på, at alting nok skal gå.

I dag sidder jeg på Nørrebro og prøver at tage mig sammen til at rydde mere op, smide flere ting ud og gøre rent. Og synes det er ret hårdt at jeg skal afsted om lidt.
Misforstå mig ikke, jeg GLÆDER mig til nye udfordringer men for dælen - jeg synes at det her sige farvel noget er sværere end jeg lige havde forestillet mig. Alt føles lettere kaotisk - både det praktiske, men også det følelsesmæssige. Sidstnævnte skræmmer mig. Eller, ikke skræmmer, men overrasker mig og prikker i dén grad til min følelse af, at jeg jo kan alt og er stærk.. "Power & control" hedder en sang jeg hører ofte for tiden. Er der noget jeg føler at jeg mangler, så er det dét.  Det udfordrer mig i disse dage.

Der er vist cirka ligeså meget rod i mit hoved som i min lejlighed hvor der er bunker til genbrug. Bunker til storskrald. Bunker til opbevaring her og der. Heldigvis er der jo en mening med galskaben selvom den kan være svær at finde. Den her transittid er jeg bare ikke sikker på jeg er helt så meget fan af som jeg egentlig havde forestillet mig. Glæder mig egentlig mest til at komme i gang med en ny hverdag.

Selvom alt er i opbrud ligenu, så er jeg taknemmelig for, at jeg TØR kaste mig ud i noget nyt. Glad for at være i nuet og lade mig rive med af de ting der sker, uden forbehold, uden at tøve så meget. Jeg tror, det er når man er mest sårbar og der er ridser i lakken at man er modtagelig for rigtig mange gode ting. Selvom man af og til har lyst til at løbe langt væk og ikke forholde sig til savn.
Der er (mange) mennesker jeg kommer til at savne ufattelig meget og jeg er spændt på, hvordan relationer ændrer sig i det kommende år. Ikke nødvendigvis til det dårligere, men bare sådan i det hele taget.
Ligeså nervepirrende det er  ikke at kende fremtiden, ligeså spændende er der.. Og en eller anden form for kontrol kommer der vel lige pludselig.

Breathe in............... breathe out.

Fragmenter i frit fald

For tiden føles det i bogstaveligste forstand som om min velkendte verden og hverdag fragmenteres og fragmenterne flagrer lidt hid og did og er er i frit fald indtil de med sikkerhed nok skal samle sig i et nyt og smukt mønster med tiden. Det er en anelse kaotisk og udfordrende, men jeg har stor tillid til dét, der kommer ud af det og måske derfor trives jeg egentlig ganske godt lige midt i alle stumperne. Som at lægge et puslespil med mange brikker og fornemme, at det færdige billede nok skal blive godt.

Jeg har sagt min faste stilling på Næstved op og er blevet mødt en del gange med ordene: "tør du virkelig godt det i disse tider? Det er modigt gjort"
Modigt?  Tja måske.  Nu er det jo ikke fordi jeg skal bruge tiden på lediggang eller kassearbejde i Netto (heldigvis). Jeg har nemlig også sagt ja til et års vikariat i Norge - Bergen nærmere bestemt.
Tanken om at rejse ud har spøgt længe og blev til "noget jeg helt sikkert skal" på sidste års caminovandring. Ting kan imidlertid tage tid og det var først i løbet af foråret/sommeren, at jeg
besluttede at NU skulle der ske noget. Nye faglige og personlige udfordringer måtte der til. Tingene er gået slag i slag og for nogle uger siden sagde jeg så mit arbejde op - en ret så underlig følelse i øvrigt... Lidt senere købte jeg en enkeltbillet til en af Europas mest regnfulde byer og nu er jeg så småt igang med at sige farvel til min velkendte hverdag.

Jeg er helt klart i transit og min hjerne - eller er det mine følelser?- er ikke altid helt på det rene med, hvad det er jeg har gang i. På den ene side er det som om det er i en anden æra og sfære at jeg skal afsted og alligevel rammes jeg næsten dagligt af tanker om, at jeg rejser væk fra det jeg kender og dem jeg holder af. Alt i alt er jeg dog ikke spor i tvivl om, at det er det rigtige at gøre og jeg GLÆDER mig!

Af og til må man rejse ud for at finde hjem...