Pendlerliv vol 2

I starten af september startede en ny form for pendlerliv. Et skema, der  byder på 2-3 ugers komprimeret arbejde og 1-2 ugers fri. Jeg glæder mig markant mere til den form for pendling end (næsten) daglige togture. Det vil jeg ikke byde mig selv igen, så hellere have den model der er nu, mens jeg arbejder på at komme tilbage til København.

De første 3 arbejdsuger gik over alt forventning og var ikke så hårde som forventet. Det har selvfølgelig hjulpet på tingene, at der har været særdeles rolige vagter indimellem. Jeg kan godt mærke, at det er hårdt bare at have en enkelt fridag inden 3-5 dages arbejde, men det skyldes nok også, at jeg har haft utrolig svært ved at få vendt døgnet igen efter to nattevagter.
Til gengæld har det været helt fantastisk at have næsten 9 hele fridage i København. Det giver en anden ro end at skulle presse mange ting ind på en forlænget weekend. Og alligevel er tiden gået alt for hurtigt.
Jeg har haft en fantastisk dejlig uge i København. Med kærestehygge, biograftur, veninde- og søsterhygge, brunch med de dejlige jordemoderdamer og en slags indflytning i lejligheden på Nørrebro. Alt sammen kombineret med afslapning og mig-tid. What's not to like?

Indrømmet, så var det hårdt at tage i lufthavnen i år og tage væk fra alt det der var/er dejligt og godt. Og vide at der er arbejde på programmet nærmest nonstop de kommende to uger. Jeg er lidt spændt på, om gabet mellem Norge og Danmark kommer til at føles større?
Omvendt, nu hvor jeg sidder på mit lille hummer og skal på arbejde om et par timer, så er det ok. Det er især ok fordi den næste arbejdsperiode kun er 15 dage (og 13 vagter :s ). Når den er overstået venter en tur til New York med en god veninde - jeg glæder mig som et lille barn til juleaften!

Med alt det arbejde bliver der næppe tid til at bruge penge, så det er ikke så galt, at det ikke er godt for noget...

Norge vol 4.

Jeg lever endnu. Jeg har bare ikke haft så meget overskud til at blogge samtidig med at tiden flyver helt ufatteligt hurtigt afsted. Faktisk forstår jeg ikke rigtig, at det er september med snert af efterår i luften. Min absolut yndlingstid på året faktisk.

Norge og jeg har haft en krise i vores forhold. Eller det er jo nok snarere at JEG har haft lidt krise. Jeg har et dejligt arbejde, søde kolleger, fantastiske omgivelser - og en forlænget kontrakt. Jeg havde bare håbet på, at skulle retur til DK permanent nu. Nogle gange når beslutningen er taget kan det jo næsten kun gå for hurtigt med at realisere den - svært, når der er en del faktorer jeg ikke selv har nogen indflydelse på.
Kamelen ER ved at være slugt og fordøjet, men helt tilfreds er jeg ikke. Jeg har i den forbindelse arbejdet ret meget med mine tanker så Norge ikke bliver = det værste der kan overgå mig. Med at holde fast i de mange gode ting, der er. Det fylder stadig en god del af mine tanker og overvejelser, men jeg er besluttet på at få det bedste ud af det. Skal bare lige finde ud af at hvile i det også.
Nu tager jeg hul på et nyt kapitel med 3 ugers komprimerede vagter og 1-2 uger i DK samtidig med jeg arbejder på at komme tilbage til Kbh og arbejde. Er spændt på at se hvordan det bliver.

Det hele er ikke/har ikke været ren elendighed (muligvis har jeg svælget lidt i "det er synd for mig" også). Jeg havde en dejlig dejlig tur til Paris med en veninde hvor vi fik styr på stort og småt, nød solen, nød Montmatre, nød livet.
Senere tog jeg en ego-tur til Stavanger - sejlede ned langs kysten, forcerede klipperne til Predikestolen og blev svimmel og beruset af udsigten. Tænkte, drev rundt, sansede, svedte, var kulturel og hang ud på hyggelige cafeer.
Endelig - endelig- blev det også tid til sommerferie. Først en uge i Tyrkiet med sol, varme, turkistblåt vand og kærlighed. Derefter en uge i og omkring Kbh med de dejlige mennesker der er i mit liv. Igen fik jeg slået fast, hvor meget jeg savner dem og København.

Jeg er spændt på, hvad der sker de kommende måneder. Hvornår og hvordan brikkerne i puslespillet falder på plads. Uvisheden er mere irriterende end udfordrende lige nu.