onsdag den 29. december 2010

småt 2

Nytårstorsk, tanketorsk, torskedumt, trække torsk i land.
Jeg skal ikke spise torsk nytårsaften medmindre det er hvad sygehuset serverer. Tanketorsk har jeg vist ikke lavet nogle af for nylig. Snorker gør jeg ikke, men fortæller kun historier på russisk siger pålidelige kilder. Og selvfølgelig gør jeg heller ikke torskedumme ting.
Nytår er det lige om lidt. Min nytårsaften skal fejres på fødegangen - gad vide hvormange der synes de skal have fødselsdag der? Den 1. og d.2 skal så i øvrigt også tilbringes i Næstved- ikke meget festivitas dér. På den positive side, så slipper jeg for tømmermænd. Og jeg har tænkt mig at tage stærkt revanche i 2011. Altså ikke med drikkeriet, men med at gøre hverdagen til en fest.

Nu hvor året rinder ud melder eftertænksomheden og tankerne sig om fortid, nutid og fremtid. Jeg går lidt og pønser på nogle ting der (måske) skal ske i 2011, men de skal lige tage form stille og roligt i mit hoved. Sløret skal ikke løftes for dem endnu. Jeg tror dog det er mere end bare nytårsgriller.....
Er ikke helt færdig med at evaluere 2010, men det har i hvert fald været knap så begivenhedsrigt som 2009. Jeg er tilgengæld ret spændt på 2011, det kunne godt blive et ret udfordrende/anderledes/interessant år. Apropos tidligere også.

mandag den 27. december 2010

Forskud

Sin forskudsopgørelse skal man have styr på. Sorger skal man derimod ikke tage på forskud. Nytårsforsætter må man gerne lave en forskudsopgørelse over. Nu er nytårsforsætter jo egentlig noget lidt spøjst noget. Jeg mener, hvorfor er det lige 1. januar (hvor man i øvrigt ofte har tømmermænd og den sygeste trang til junkfood), at man skal revolutionere hele sit liv og blive et nyt og bedre menneske? Selvfølgelig hænger det lidt sammen med et nyt og uberørt kalenderår hvor blanke dage indbyder til at blive fyldt ud og hvor året der gik let og elegant kan lukkes i og glemmes. Men alligevel....
Dertil kommer, at man jo som regel har større succes ved at ændre sine uhensigtsmæssige vaner stille og roligt med små skridt.

Nå humlen i alt det her er selvfølgelig, at jeg trods en lidt skeptisk tilgang til konceptet har ting jeg gerne vil ændre på. En klassiker intet mindre. Den med at leve lidt sundere og få mere motion (tilbage) i hverdagen. Eftersom der i julen, traditionen tro, ikke har manglet hverken vådt, tørt eller sødt tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne starte i dag, hvor også hverdagen startede igen. Bedre nu, end senere. Desuden trænger jeg til en masse grønt efter kalkun, sovs og kartofler mm - men godt smager det jo.
En af julegaverne var et mandolinjern, så jeg skal eksperimentere med at snitte, rive og skære i lynende fart de kommende dage. Heldigt, at der røg både gulerødder, hvidkål og andet grønt i kurven i Netto. jeg har også været så heldig at få en masse lækker te, der dels skal med i termokruset på togturene og når trangen til sødt melder sig. Der er både chai-te, rosente, grøn te, jasmin te, æblete og andet godt. Jeg tror på det her, bare vent og se.
I en stille vagt gjorde jeg desuden noget så epokegørende som at melde mig på et par hold i Fitnessworld. Guderne skal ellers vide, at både lår og balance bliver trænet effektivt med al den sne der ligger udenfor. Men det korte af det lange er, at man (jeg) jo skal starte et sted. Og på en eller anden underlig måde glæder jeg mig faktisk til at komme igang, både med det ene og det andet.
Ergo, jeg tager nytårsforsætterne eller hvad man nu skal kalde dem lidt på forskud.

tirsdag den 21. december 2010

SNE

Det sner. Det har sneet. Det kommer til at sne.
90% sandsynlighed for hvid jul siger meteorologerne. Det er jo sådan set hyggeligt nok. Det er alt andet lige med til at give lidt ekstra hygge. Jeg kan såmen også meget godt lide sne. Selvom man kan få et lidt anstrengt forhold til det når der har ligget sne i en måned allerede og vinteren er langt fra slut. Bevares, man vænner sig til at iføre sig adskillige lag tøj, forberede sig på ekstra transport tid og cykle i et smalt spor fordi der ikke er særlig godt ryddet.
Når alle ulemperne er nævnt, så kommer man ikke udenom, at det er ufattelig smukt med al den sne. Verden bliver så tyst og fredfuld når trafikstøj dæmpes og lyset bliver helt specielt. Tid til ro, eftertanke og refleksion. Til at drikke te indendøre med et strikketøj i hænderne. Gå en tur, hånd i hånd, i snevejret og bare være tilstede i nuet. Glæde sig lidt ekstra til jul. Man burde finde det indre barn og en kælk frem igen.

D.21. december siger kalenderen. Jeg har stadig hverken kalenderlys eller julepynt og i år fik jeg årets første glas gløgg og en æbleskive. I overmorgen sætter jeg kurs mod Sønderjylland. Der er lovet snestorm så jeg er spændt på, om jeg kommer til at sidde og kukkelure i et tog et sted på Fyn. Men nej hvor bliver det dejligt at komme hjem til mit barndomshjem og holde jul. Glæder mig til julefreden sænker sig.
Indtil da må der gerne være et par julebebser der synes de skal kigge ud i denne forunderlige verden....

fredag den 10. december 2010

Det' sørme, det' sandt, december..

... den dejligste måned i nissernes land, for da flintrer vi rundt og bekæmper - hvert tilløb til surhed og krummede tæ'r.....

(Gæt en julekalender.....)

Som tiden flyver.... Midten af december nærmer sig med hastige skridt, og ikke et eneste stykke julepynt har fundet vej ud af gemmerne (læs: det store skab i mit soveværelse). Julestemningen og juleglæden dukker tilgengæld op i små glimt sådan rundt omkring.
Forleden gik jeg inde på Strøget og havde en rendyrket ego-dag. Som jeg nød i fulde drag.
En ego-dag er sådan set bare en dag hvor man sætter sig selv i fokus og ikke behøver/gider forholde sig til omverdnen. Koldt og kynisk vil nogen nok mene. Egoistisk vil andre synes. Og ja, det er det. Men det er jo ikke fordi at rummelighed, hensyntagen og empati er forsvundet som dug for solen, bare af den grund.
Jeg vil til enhver tid hævde, at det også er sundt at kunne være mentalt tilstede med sig selv og nyde sit eget selskab. Well, hvad jeg vil frem til er, at sådan en dag havde jeg altså forleden. Jeg shoppede lidt (til mig selv), drak kaffe (med mig selv og nogle tanker) og lod resten af verden passe sig selv. Det var skønt og tiltrængt efter en lidt strid arbejdsperiode.

Tilgengæld var jeg yderst social dagen efter. Til et fantastisk smukt vinterbryllup hos 2 dejlige mennesker. Der var den der helt specielle stemning som for det meste er ved bryllupper. Glæde, lykke og kærlighed. Smukt.
Da jeg så i dag var på jagt efter julegaver gik jeg tilgengæld ind i Vor Frue kirke, tændte et lys og sad lidt og tænkte på alle de mennesker jeg har kær. Primært de levende, men også dem der ikke er her mere fik en tanke. Det føltes OGSÅ godt. Og sådan går det heldigvis tit hånd i hånd - behovet for egotid og tid med andre mennesker.

December er og bliver en lidt eftertænksom måned i min verden. Måske fordi jeg fylder år med alt hvad det indebærer. Fordi vi i julen bør være uselviske og sende tanker til de, der ikke er så heldige at have gode venner, familie og ressourcer. Fordi årsskiftet ligesom opfordrer til at gøre status, evaluere, reflektere og tænke fremad.

Resten af december byder på (mere) julegaveshopping, arbejde, fødselsdag, jul i Åbenrå (jeg glæder mig som et lille barn) og alt det der endnu ikke er planlagt.
2010... mon ikke der kommer en tanke eller to om året der gik, når nu 2011 kommer lidt tættere på. Jeg tror det.

torsdag den 4. november 2010

Den blå time

Den blå time. L'heure bleu. Skumringstimen. Den time på døgnet hvor dag bliver til aften og hvor himlen er blå. Ikke blå som på en solskins sommerdag, ikke blå-grøn som kølvandet på en færge, ikke midnatsblå som lige inden månen afløser solen, men blå på den der helt særlige blå måde mellem lys og mørke. Hvor blå ikke er et spørgsmål om partikler, bølgelængder og nanometre.
Timen hvor alt ligesom er tilsidesat og hvor intet rigtigt tæller. Den magiske time hvor dagen slutter fred med natten. Hvor alfer og feer næsten kan ses med det blotte øje... (næsten). Skabt til eventyr. Timen hvor man ofte lægger dagens arbejde fra sig og når hjem. Hvor de travle, kværulerende og spøjse tanker går til ro. Falder ned, lægges på plads i sirlige bunker. Hvor tiden strækker sig i det uendelige og hvor det er ligemeget, at døgnet ikke har 10 ekstra timer.

Feeling blue... Blå er også den der lidt udefinerbare følelse af melankoli.
Melankoli (fra græsk), betyder galde og refererer til de 4 temperamenter, tilbøjelighed til nedtrykthed, sortseen. På en måde passer det meget godt til den blå time
When I'm feeling blue, all I have to do, is take a look at you. Then I'm not so blue (Phil Collins)
eller også skal man "male dagen blå" - med en solskinstribe på. Vælge lyset frem for skyggen, gi' mig selv et puf i ryggen. Tro på alting selv på lykken."

søndag den 24. oktober 2010

småt - og alligevel stort

Jeg gik ude i regnen tidligere. Fra sygehuset til stationen for at hoppe på 14.33 toget fra Næstved mod København H. Selvom det regnede var det egentlig meget rart at gå der i den friske luft og duften af visne blade mens hjernen blev luftet igennem. Gå, og mærke et af de der strejf af lykke ud af det blå. Bare føle at alting går op i en højere enhed, også selvom der måske lidt rigelig hverdag for tiden.
Det er ikke fordi det er hverdag på den kedelige måde, dagene går bare slag i slag, og hvornår var det lige, at kalender begyndte at vise sidst i oktober? Der har været fantastisk smukke oktoberdage, men nu er det som om, at regn og rusk er kommet og solen har fortrukket.
Sådan overordnet og jf starten af indlægget går det godt. Jeg er glad og tilfreds med tilværelsen og en af de ting jeg er allermest glad for er, at det lykkedes mig at komme igennem den forgangne uges motionsudfordring. Det er små skridt, på den store måde. Det bedste af det hele er, at jeg rent faktisk synes det har været dejligt. Mest bagefter selvfølgelig, men det har også været okay imens. Glorien skinner så den kunne oplyse det halve af København :D
Jeg HÅBER det er en vej jeg fortsætter ud af og for at holde mig selv til ilden kommer her næste uges udfordring... Eller; planen er, at

MANDAG, TIRSDAG, (måske torsdag), FREDAG og måske SØNDAG skal der svedes.

Torsdag afhænger lidt af hvor travlt der har været på arbejde ons + torsd og søndag afhænger lidt af hvornår jeg lander i Kbh - næste weekend skal nemlig bruges i selskab med de dejlige jordemoderdamer.
Men når jeg kunne i denne uge, så kan jeg selvfølgelig også næste uge!

mandag den 18. oktober 2010

Godt så.

Det kan så konkluderes at jeg nok næppe kommer igennem den der blog-challenge. Jeg tror jeg er noget frem til, at jeg ikke gider poste løs om ligegyldige ting (om resten af bloggen er det vil jeg overlade til dig, kære læser... ;-))

Egentlig arbejder jeg hjemme i dag for at få planlagt mit kommende vægtstop forløb til overvægtige gravide som bliver søsat i slutningen af måneden. Spændende. Og ret udfordrende fagligt og personligt. Men lige nu holder jeg forsinket frokostpause. Og så kom tankerne lige til at glide over i en anden udfordring, den der med at få smidt nogle kilo. Helt ærligt, så går det ikke bragende godt. Men det kan (skal) der jo laves om på, så jeg har givet mig selv en ny udfordring. At få dyrket noget motion i den her uge. Fordele: mange. Ulemper: ingen. Så hvad er der at rafle om?


Uge 42's motionsudfordring er som følger:

Man: crosstrainer (det vigtigste er klart at komme afsted i dag, så om det ikke bliver så længe jeg står der er mindre vigtig) - and she did it

Tirs: crosstrainer -yaeh hvor det kører indtil videre

Ons: Afhænger af, hvor flad jeg er efter nattevagt

Tors: fridag

Fre: crosstrainer - begynder at ku' li det :D

Lør: crosstrainer i sygehusets motionsrum - se lige glorien skinne..

Søn: crosstrainer - holder fri i stedet og lader op til en ny uge med god samvittighed



Ambitiøst? Måske. Umuligt: nej

søndag den 3. oktober 2010

Hvad lavede du i dag?

Well, det har faktisk været en ganske begivenhedsrig dag. Eller weekend. Som startede med store fusionsfest (okay, snarere kaos) og 2 timers overarbejde på mit arbejde. Men ikke så meget om dét for det har været den årlige "mødes med au-pair-damerne weekend".
Det er jo ved at være længe siden, at vi mødtes unge og kække ude i den store verden, eller Bruxelles mere eksakt. 12 år siden sådan nærmere bestemt og det er jo alligevel en slat år.
Først mødte jeg Christina. Eller faktisk mødte jeg Karin (som desværre ikke var med i år) først. Det var noget med Gare du Nord, et aftalt sted og et dansk flag. Det var jo før mobiltelefoner var allemandseje. Men vi fandt nu hinanden uden de store problemer og fik set Atomium såvidt jeg husker. Så mødte jeg Christina gennem Karin. Og tilsidst kom Hanne til, en aften i den danske kirke. Hvad vi lavede det år i Belgien er ikke småting, men hører ikke hjemme her.
Da vi tog hjem fortsatte vi med at ses og med 4 travle kalendre, arbejde, familieliv osv er det blevet en tradition at vi mødes første weekend i oktober for at catche op på hinandens liv.
Enormt hyggeligt, selvom vi er vidt forskellige personer og forskellige steder i livet.

Tilbage til i dag - der vågnede jeg nemlig på en sofa i Nordsjælland og efter dejlig morgenmad og lidt hygge var det tid til at skilles. Inden jeg hoppede på s-toget fik jeg imidlertid lejlighed til at plukke en masse (1,5 kg) brombær - dejligt når man er bybo med langt til brombærkrat.
Vel hjemme blev nogle af bærene omsat til brombæreddike og brombærmarmelade med rom og resten står i en skål og indikerer at det er efterår nu. Det er jo ganske fristende at bage muffins med brombær og hvid chokolade, men da jeg (stadig) arbejder på at battle de usunde vaner tror jeg nu de bliver til mere marmelade, tilbehør til mine havregryn eller bare til at snacke og det er i virkeligheden heller ikke så tosset.

Resten af dagen byder på venindebesøg med aftensmad, snak, te, hygge, fjernsynskigning mm.
Så er dén dag pludselig gået og i morgen venter en ny og semitravl uge....

fredag den 1. oktober 2010

Jamen så...


Fordi jeg ikke er hjemme i morgen og man ikke (altid) skal udsætte gøremål (kun rengøring og sådsan noget) kommer her de to første svar. Jeg ved det, det er en lille smule plat, men anyway.. :D

Et billede fra forleden hvor jeg kom i tanke om, at der er webcam på min computer
Og meningen med mit blognavn...
Well, jeg skulle finde på noget som var lidt specielt og Fifi er et gammelt kælenavn, udledt af Fie som igen er en forkortelse af mit rigtige navn. Og så er det knap så seriøst som mit rigtige navn. Og da bloggen fortæller om min verden synes jeg bare det skulle være det. Derfor Fifi's verden.

Rundt om mig

Det er fredag, jeg er træt efter en lang og lidt kaotisk arbejdsdag og kom forbi den her udfordring på en anden blog. Så den hopper jeg på. Udfordringen lyder:

30 days blog challenge!
  1. Et billede af dig selv taget fornylig og 5 forskellige facts
  2. Meningen med dit blognavn?
  3. Hvad lavede du i dag?
  4. Et billede du har taget
  5. En hjemmeside du besøger ofte
  6. Et billede af dig fra 2007
  7. Et billede af dig og din nærmeste ven
  8. Dine mål/gøremål for denne måned og hvorfor?
  9. Noget du er stolt af i sidste måned
  10. En madvare du kunne leve af
  11. En video fra youtube du er specielt glad for
  12. Hvordan fandt du blogspot og hvorfor blogger du?
  13. Dit celebrity crush
  14. Et billede af dig og din familie
  15. Nævn de første 10 sange der er på din iPod når den er på shuffle
  16. Et billede af dig fra i dag
  17. Noget du har lavet helt selv
  18. Den sidste film du så
  19. De kælenavne du har og årsagen til dem
  20. Et billede der får dig til at smile
  21. Et screenshot af billedet på dit skrivebord
  22. Dit favoritalbum
  23. Det sidste du spiste og drak
  24. Hvad du end har lyst til
  25. Hvad har du i din taske
  26. Favoritband for tiden
  27. En samlig du har
  28. Et billede fra sidste år og nu
  29. Dagens outfit
  30. Hvor er du om 5 år?

mandag den 27. september 2010

Memory Lane I

Jeg burde gå i seng og forsøge at sove. Vækkeuret ringer alt for tidligt i morgen. Jeg var egentlig også på vej. Til tankerne tog over. Eller rettere, jeg ville gerne finde et bestemt minde/øjeblik og mente helt bestemt, at jeg havde skriblet nogle ord om det på et tidspunkt.
I min søgen fandt jeg imidlertid noget andet. Noget der gjorde mig glad. Satte følelsen af hverdag ud af funktion. Mindede mig om, at man selv giver sit liv indhold. Som jeg tilfældigvis hørte TV2 synge forleden.... Kys det nu det satans liv!
Well, her goes - sådan lød det en dag i mit liv for godt 1½ år siden..

3.3.09
"I'm in a weird kind of mood. Jetlagged?
Vil være i Afrika igen. Vil så meget. Kan mærke jeg har rykket og rykker mig. Danser tango med mine tanker. Forsvinder i de kringelkrogede labyrinter. Vil så meget og kan så lidt. Savner. Søde sjove mennesker, varme, lyde, lugte, smagsoplevelser. Intensiteten. Fællesskabet. Skal vænne mig til hverdagen. Kun et spørgsmål om tid før udlængslen melder sig. Den er en del af mig. Føler mig gammel. Der er så meget jeg gerne vil opleve.

Ghana har været en fantastisk oplevelse og jeg vil gerne tilbage til Afrika - også den langt mere primitive del. Vil rejse med rygsæk ud i verden. Hvor natten er bælgravende sort og Atlanterhavet bruser.
Mig, der ellers er et ret privat menneske overlevede 20 dage sammen med 15 andre personer 24/7. Indrømmet, til sidst længtes jeg hjem og lokums/pik+ patter humoren var grænsende til det for meget noget af tiden. Men det gik overraskende godt.

(Herefter følger en ganske detaljeret redegørelse om forskellige personer der af af almindelig respekt er udeladt her)

Har set og oplevet en masse. Er ret fascineret af fødsler i en helt anden kultur med skikke der er meget imod mine egne værdier. Men tror også det er et skridt på vejen til MIN jordemoderidentitet. Spændende at opleve et land hvor så mange har så lidt. Og så er det endda et "luxus" uland. Vel vidende at man ikke kan redde verden vil jeg gerne være med til at gøre en forskel og Læger uden Grænser spøger lidt, el. lign.
Dét og så længslen efter at se mere af verden med rygsæk på ryggen. Synes bare tiden flyver. Må gøre hvad jeg kan for at spare op. Næste store rejse må dog gerne være til NY og lidt luksuspræget.
........
Og selvom hverdagen er kold og grå var der et snert af forår i luften i dag. Og en snert af flirt med et andet menneske. Det gjorde mig glad. Mindede mig om, at jeg levede og verden - ikke kun den fjerne- er åben for mine fødder. Og at det handler om at række ud og gribe den. Still, jeg drejer lidt rundt om mig selv. "

Altså lige dér var det klart Ghana turen, der fik sat hjernebølgerne i svingning.
I dag er det andre ting. Og nu har jeg fået lyst til at sidde oppe hele natten og fundere over stort og småt. Tage andre ture ned ad memory lane i søgen efter et bestemt og mere nutidigt øjeblik jeg godt gad genopleve. Men fordi jeg heldigvis ikke (altid) behøver at skrive alle gode øjeblikke ned, men bare grave i hukommelsens bunker tror jeg, at jeg skifter sofa ud med seng og med glade minder forsøge at få lidt søvn.

mandag den 20. september 2010

Rainy Monday

Det regner. Det regner meget. Det er gråt. Og vådt. Og når det er sådan et vejr man vågner op til har man mest lyst til bare at blive liggende under sin dyne og drømme videre. Alternativt har man lyst til bare at hygge inde hele dagen med kaffe/te, musik og diverse småprojekter. Det er jo vejr til at bage boller, lave varm kakao, se en god film, strikke, rydde op i skuffer og skabe (ej ikke sådan rigtig vel?) og bare nyde livet. Hvem der dog havde ferie eller det stadig var weekend!
Man skal selvfølgelig ikke brokke sig over at have et arbejde som man er glad for og det er jo fint når man først HAR trodset regnet og sidder i toget. Men altså.. I dag er bare meget mere en sumpe-hyggedag.

søndag den 19. september 2010

Te

Da jeg på et tidspunkt skrev mit indlæg om kaffe nævnte jeg vist, at der kom et indlæg om te på et senere tidspunkt - og det er så nu. I takt med at mørket sænker sig tidligere, blæsten og bygerne er hyppige og at man faktisk kan have dage hvor man synes man får FOR MEGET kaffe er det nemlig blevet te-tid!

Det er som om, at jo tidligere jeg skal op om morgenen jo mere har jeg lyst til te i stedet for kaffe. Fornylig erfarede jeg desuden at kaffe tæt på sengetid ikke er en god kombination og selvom jeg klog af skade nu har koffeinfri neskaffe på hylden så skal man bare ikke undervurdere en god kop te.
Og ligeså vel som kaffe ikke bare er kaffe er te heller ikke bare te.
Jeg ved at rigtige te-entutiaster går op i trækketider og temperaturer på vandet- helt så avanceret er jeg ikke.
Generelt er jeg mest til sort te, men god grøn te er også godt fra tid til anden.
Jeg svinger lidt mellem at foretrække løs te eller tebreve. Er det førstnævnte kan Kusmi anbefales og er det sidstnævnte så skal det for guds skyld være ordentlig kvalitet. Vi taler altså ikke Medova eller lign. For tiden sværger jeg til en økologisk te fundet i et svensk supermarked: Te med rabarber og vanillesmag. Teen har en svag smag af både rabarber og vanille uden at være for syntetisk hvilket ellers ofte er gældende for tebreve synes jeg.

Urteteer er en helt anden kategori og udover klassiskere som kamillete og universalte er jeg især glad for pebermynte te.
Pukka laver nogle rigtig gode kombinationer, blandt mine favoritter er brændenældete, herbal spice chai og ingefærteen. Det er faktisk kommet så vidt, at jeg ikke rigtig bør købe mere pukkate før jeg har fået drukket noget af det jeg har.
Og sådan er det egentlig generelt hvad angår te her i huset. For man kan jo ALTID shoppe te hvis ikke man kan finde andet at købe:) Det har så resulteret i et RET stort udvalg af te. Men hey, der skal jo også være til enhver lejlighed og de mange mørke morgener og aftener...

mandag den 6. september 2010

Motivation

Pludselig var den der igen, motivationen. Motivationen til at battle blæveret. Udsulte fedtcellerne. Sige farvel til dårlige vaner og goddag til nye. Jeg tror på det og har store ambitioner på egne vegne. Der skal ske noget og jeg føler mig fit for fight til at gå i krig endnu engang. Planlægning er vejen frem. Eller noget af vejen. Selvfølgelig skal der også andet til. Motion fx. Sund mad fx.

Det er lidt underligt, hvad der pludselig har fået motivationen til at komme tilbage og jeg kan ikke pege på een bestemt ting der har gjort udslaget. Der flere små ting i den seneste tid, der har skubbet til mig, venligt og bestemt. Jeg vil genfinde den fede (haha) følelse af at gøre noget, at handle, at tage et ansvar. Vise fedtet at det er MIG der bestemmer.
Gevinsten ved det her er jo soleklar:
- øget velvære
- en slankere og sundere krop
- mindsket risiko for livsstilsygdomme
- følelsen af at HANDLE
- overskud, fysisk og psykisk
...og alt det andet

Jeg har ikke noget overordnet mål lige nu. Eller jo, det har jeg. Men det bliver mellem mig og computeren. I første omgang skal vægten bare gå ned ad og (noget af) tøjet skal stramme lidt mindre. Der er heller ingen deadline i første omgang og alt skal ikke ændres på een gang. Små skridt. Mange skridt i det lange løb.
Den helt store udfordring i denne uge bliver at få presset motion ind i programmet, eftersom der er mange vagter og andre aftaler på programmet. Jeg var effektiv tidligere på dagen på crosstraineren, men når næppe at være det igen før torsdag. Eller søndag. Det afhænger lidt af, hvor snildt andre ting glider.
Jeg tror på det i det lange løb og jeg glæder mig til at være en sundere og slankere udgave af mig selv. :)

onsdag den 18. august 2010

Sylterier

Der er mange ting som kan syltes i det daglige, rengøring er en af dem. Men i dag er vi nu ude i de stolte traditionsrige husmoder dyder der handler om at fylde spisekammeret med årstidens afgrøder så der er noget at tære på i den kommende vinter (at der så er nok at mig at tære på er jo en helt anden historie..). Samtidig bor jeg jo i et mekka hvad angår grønthandlere. I dag blev jeg fristet over evne og kom hjem med en stor pose nektariner, pærer, blommer, vindruer, ferskner og grønne tomater.
Og straks, med Politikens syltebog og min fantasi gik jeg i krig i køkkenet. Resulatet? En skøn duft af marmelade og glas med nektarin-citron-vanille marmelade og andre glas med grøn tomatsyltetøj... uhm....

mandag den 9. august 2010

It's in the air

Det er i luften. Sådan næsten helt umærkeligt glider sommeren over i sensommer og en snert af efterår. Nætterne er køligere og dagene knap så varme. Mørket kommer tidligere. Kastanjetræerne langs søerne står mørkegrønne og afsvedne efter julis varme. Hverdagens travlhed vender så småt tilbage efter agurketid og feriestemning over hele linjen. En cardigan og cykellygter bor næsten permanent i tasken. Regn, regn, regn der opfordrer til at lave te og fordybe sig i en god bog.

August har nu altid været en favoritmåned hos mig. Netop pga af luften, lyset, farverne. Det er bare som alting finder ind i sin vante gænge igen. I år har jeg ferie sidst i august og starten af september og eftersom der ikke rigtig er overskud på kontoen til de store armbevægelser og udlandsture er min plan bare at gå helt ned i tempo herhjemme. Cykle ud i Dyrehaven med en bog. Tage en tur til Malmø. Få bund i diverse projekter herhjemme. Nogle dage i Åbenrå. lade op.
Samtidig rammes jeg af alle de ting jeg gerne vil nå. En rastløshed der smyger sig omkring mig, gør mig forundret, frustreret, foruroliget. Er skiftet i årstiderne et tegn til skift i mit liv? Af en eller anden art. Måske er det bare små frø der bliver plantet og som langsomt skal spire og gro til de en dag er plukkemodne...

torsdag den 29. juli 2010

Dengang jeg var lille


En mail fornylig fik mig til at dykke ned i minderne om mine bedsteforældre. Der var "bedstemor og bedstefar" (aka min farmor og farfar) og der var "mormor". Og selvfølgelig også min morfar selvom han døde før min tid, så han tæller ikke helt med i regnskabet. Omend jeg er sikker på han var et interessant menneske og et af hans malerier hænger i min lejligheden som en fjern forbindelse til fortiden.
Mange weekender og ferier har jeg tilbragt både det ene og det andet sted. Såvel sammen med mine forældre og søstre som alene. Det er helt klart meget værdifulde øjeblikke fra min barndom og ungdom, så jeg synes bestemt de fortjener lidt plads her...

Mine bedsteforældre boede i Gråsten. Et stort gammel hus, der på mange måde vist godt kunne trænge til en kærlig hånd. Hvidt, med petroleumsblå vinduer og udsigt over slotssøen. Når man var der var der faste rutiner. Egentlig var der ikke det store program for dagen, men det var trygt og genkendeligt. Morgenmad i køkkenet når man var vågnet i den gamle seng med den tunge edderdunsdyne. Varm mad til frokost spist af Tranquebarstellet. Timet så min bedstefar kunne høre presse kl. 12. Den middagslur de begge tog og hvor jeg var overladt til Anders And blade i stakkevis. Eftermiddagskaffe med flere slags tilbehør. Kabaler før sengetid. Kælderen der lugtede lidt hengemt og jordslået og hvor man til særlige lejligheder måtte gå ned og vælge en sodavand. De gamle 25 cl's glasflasker vel at mærke. Sjovt nok var det alle de spændende sodavand som fx "hvid cola" der først blev drukket.
Men i kælderen stod også min bedstemors store væv og min søster og jeg brugte engang en sommer og lidt til på at væve et kludetæppe under kærlig og kyndig vejledning. Min bedstefars studererkammer som et mystisk rum hvor der lugtede af piberøg når man bankede på for at sige, at maden var klar. Juleaftener med de særlige traditioner år efter år. En af de mere uortodokse var vist den min fætter og jeg skabte som gik ud på at pille julepynt af træet og gemmer på hylden under flyglet. Leg med mine fætre og kusiner når de holdt sommerferie i sommerhuset i Egernsund. Sneglefarme og fiskeri med hjemmelavet fiskestang.
Jeg er sikker på, at noget af min interesse for madlavning stammer fra min bedstemor, der var husmor af den gamle skole. Og hvor gad jeg godt have hørt mere om hendes/deres liv og levned.
Synet af blomstrende forsythia kan stadig sende mig ned at mindernes vej og mindes atmosfæren, der på Skolegade 12.

Min mormor boede i Hillerød og det var lidt mere eksotisk fordi man både skulle med tog og færge. Jeg kan huske første gang jeg selv tog toget derover. Jeg har vel været omkring 10 og havde fået strenge instrukser på at blive i toget under færgeoverfarten med mit til lejligheden indkøbte Anders And blad. Hvilket vist slet ikke er tilladt i dag pga risiko for terror. Altså det med at blive i toget, ikke Anders And bladet. Frem nåede jeg og blev hentet på Hovedbanegården n solrig sommerdag. Utallige stunder har jeg tilbragt på altanen på Slangerupsgade 6, 3th. Med udsigt til Frederiksborg slot- som jeg har besøgt et utal af gange for at kigge på gamle malerier og forestille mig hvordan de mon levede der, dengang i Christian d. 4.'s tid. Og med udsigt til turistbusserne der holdt på parkeringspladsen nedenfor og fragtede uanede mængder af japanske turister til og fra selvsamme slot. Jeg har tegnet oceaner af tegninger, der kom op og hænge i gangen sammen med alle de andre produceret af søstre, fætre og kusiner. Jeg har drukket mange kopper kaffer ved det ovale bord og blevet tilbudt mangen en bolle med ost. Fået læst bøger højt i hobetal. Kigget i de gamle fotoalbums med billeder af familien gennem tiden. Set hvordan vi alle blev ældre.
Min kære gamle mormor blev også ældre indtil den dag alderdommen og en brækket lårbensknogle indhentede hende. Jeg så hende dø, den aften på Hillerød sygehus. På een gang meget trist, smukt og intenst.

Det er underligt, at man kan savne nogle, som var engang men ikke er mere selvom det måske er logisk deres alder taget i betragtning. De står stadig lysende klart i min erindring. Hvor var livet trygt og ukompliceret i deres nærhed. Jeg ville bare så gerne have kendt dem allesammen i forhold til, hvor jeg er i mit liv nu. Jeg tror der kunne være kommet en masse interessante samtaler ud af det nemlig. Jeg gad godt høre deres livshistorier. Sådan på første hånd og ikke bare de brudstykker jeg har fra dengang de levede stykket sammen med det mine forældre har fortalt. Gad godt at de havde set mine søstre og jeg få børn en dag. De er på en underlig måde både fortid, nutid og fremtid.
.....Måske er det tid til at besøge et par kirkegårde i overskuelig fremtid, bare for at hilse på dem endnu en gang-.....

onsdag den 28. juli 2010

Du danske sommer...

... jeg elsker dig.
Tænk at det rent faktisk er sommer. Stadigvæk. Godt nok ikke helt med temperaturer omkring de 30 grader, men stadig. Det er da skønt at man bare kan hoppe i en nederdel, t-shirt og sandaler uden at fryse. At man kan sidde ude om aftenen og nyde en stor kold Hoegaarden fra fad. At sidde med en bog på et tæppe ude i det blå. Nyder det i fulde drag.
Et sted jeg altid vender tilbage til er Botanisk Have. En bænk og en bog, så er det som at være i en anden verden midt i storbyen. Helt skærmet af for larm og verdens vrimmel. Helt klart et skønt sted når der skal læses, tænkes tanker, dagdrømmes eller lades op. (Og så er det lidt tættere på end Dyrehaven)

Tænk at det er et år siden, at jeg følte mig skrupforvirret og rundtosset af at starte på nyt arbejde og finde mit ståsted i en næsten ukendt verden. Og nu står jeg med fødderne solidt plantet de fleste dage. Det er lidt stort og alligevel føles det bare som en naturlig konsekvens af at have et års erfaring på bagen. Bevares, der er selvfølgelig stadig mange ting jeg kan/vil/skal lære, men er helt klart nået et stykke af vejen. Er stadig sikker på, at det er den rette hylde jeg er havnet på, men skiftende vagter er ikke altid det sjoveste i verden. Glæder mig til at komme igang med mit vægtstophold til efteråret, tror det bliver godt.

Men lige nu er det sommeren der er i højsædet...

mandag den 31. maj 2010

Bagefter er man jo glad for det...

En vending der vist opstod mellem min ene søster og hendes veninde, men som har vist sig at være et særdeles nyttigt udtryk. Så nyttigt, at der er en gruppe for det på Facebook. Som regel er det et mantra der er effektivt når man ikke rigtig kan sparke sig ud af døren for at træne. Eller der trænger gevaldigt til støvsuger og Ajaxvand (selvom rengøringsmidlerne selvfølgelig er miljøvenlige på Lundtoftegade) eller tage en lur inden en nattevagt. For BAGEFTER er man jo glad for det.

Forleden var jeg imidlertid i en anden kontekst som gav anledning til at fundere lidt videre over de sammenhænge, hvor det er en nyttig vending. Det handler om, at man af og til skal sige ting til folk som man egentlig ikke har lyst til at sige, men som måske er nødvendige for at de har/får det godt. Hvis man fx er bekymrede for dem og synes de bør gå til lægen *.
Men bagefter er man jo glad for det.
Fordi det jo i sidste kan vise sig at det gør en forskel for vedkommende. At det er det der skal til. Det gøre det ikke mere behageligt at skulle konfrontere folk med en mistanke, men er bekymringen velbegrundet bliver man bagefter, på sigt, nok glad for at man gjorde det.

I samme åndedræt: Man skal huske at fortælle sine nærmeste at man elsker dem. Det er store ord med megen symbolik, der kan være svære at få over sine læber. Men bagefter er man glad for det. For man ved aldrig, hvornår det er for sent at sige den slags. Indrømmet- jeg er ikke selv god til det. Selvom jeg godt ved, hvordan tingene forholder sig slår tungen af og til knuder når jeg vil sige det og det kan føles som at udlevere noget af sig selv. Hvilket det jo egentlig også er. På den gode måde. Fordi det er en god egenskab at kunne give noget af sig selv til andre.
Heldigvis kan det jo også udtrykkes på andre måder end med ord. Handlinger kan sige mindst ligeså meget. Og tanker transformeret om til handling ligeså.

Der er næsten kun en ting tilbage at skrive....
Bagefter er man jo glad for at man gjorde det!

*Ingen skal føle sig truffet her, det er ikke møntet på personer i min nære (og fjerne) omgangskreds.

søndag den 23. maj 2010

Krøllede tanker

På de der der dage hvor tankerne krøller sig for meget sammen i mit hoved og bliver til én stor labyrint med indgang men tilsyneladende uden udgang hjælper det af og til at cykle ud i det blå. Som sagt så gjort. Satte musik i ørerne og satte kurs mod Øresund. Vand, især meget af det, har en vis evne til at sætte alting i perspektiv. Solen var ikke meget for at kigge frem, men på den anden side passer grå skyer og let blæst nok meget godt til humøret.
Nåede frem til Charlottenlund Fort, købte en kop kaffe og lod benene dingle udover vandet. Og så sad jeg der. Forsøgte at få styr på alle de store og små tanker der forvirrer mig i dag. Det er ikke fordi jeg i bund og grund er træt af alting for der er bestemt mange gode ting i min verden for tiden. Jeg vil nok bare gerne vide, hvordan verden ser ud om et par måneder, i al beskedenhed. Vide om jeg er blevet klogere og mere afklaret i forhold til visse ting. Samtidig holder jeg jo generelt på at man skal nyde nu'et og det synes jeg sådan set også jeg gør. Alting er bare forvirrende i dag og det frustrerer mig. Ved heldigvis godt, at forvirring sjældent varer ved og i morgen er alting sikkert helt anderledes.
Efter at have stirret tilpas længe udover Øresund cyklede jeg hjem igen. Lidt klogere på alting og ingenting. Tror jeg nok.

onsdag den 19. maj 2010

Bøger


Det er ingen hemmelighed, at både læsehest og bogorm burde stå på mit cv under personlige kvalifikationer. Bøger er, og vil altid være, et af mit livs store kærligheder.
Om det er en opvækst præget af bøger, lydbøger og højtlæsning fra jeg var ganske lille, der har åbnet dørene til det fantastiske univers som bøger er vides ikke, men ingen tvivl om, at det har præget mig meget. Jeg husker endnu den dag jeg var med min far i boghandlen og købe/få den første bog, der var helt min egen....
For tiden bliver der ikke læst helt så meget som jeg gerne ville, trods både tid og lyst. Og til trods for, at der sagtens kunne gemme sig en bog i tasken til togturen.

Ergo, et lille udvalg af bøger og forfattere, der har gjort- og gør- indtryk på mig når jeg læser dem.... (kogebøger undtaget, ellers bliver det jo en længere roman....)

"Ekstremt højt og utrolig tæt på" af Jonathan Safran Foer er en af de bedste bøger jeg har læst i min lange karriere som læsehest. Bogen er fantastisk skrevet og lige i den her henseende er jeg sikker på at indtrykket er blevet forstærket af at læse bogen på engelsk. Stedet er New York og hovedpersonen Oskar, en 11-årig dreng, kommer vidt omkring i søgen efter det sidste spor af faderen der omkom 9/11/01.
Virkelig en fin og rørende og som får en tåre frem i øjenkrogen.

"Bare Sammen" af Anna Gavalda. En rigtig fin og underfundig historie om 4 lidt fortabte menneskers veje der krydser hinanden i Paris. Om ensomhed og fællesskab. Om at være fortabt men finde hjem.
Forleden faldt jeg en filmatisering af bogen og jeg er meget spændt på, om den lever op til mit positive indtryk af bogen-

"The Shadows of the Wind" af Carlos Ruiz Zafon. "Cemetery of forgotten books" - bare dét udtryk er jo med til at man drages. Tænk, et helt rum med hylder af glemte bøger. Historien er en skøn blanding af krimi, historie, romantik og virkelig en af de bøger der har et helt bestemt univers man sluges ind i. Samtidig er det altid skægt at læse bøger der foregår i byer, her Barcelona, man har besøgt.

"The Midwife Trilogy" (Jennifer Worth) er den mest nørdede bog på denne liste. Jeg faldt tilfældigt over den på en weekend i London tidligere på året og måtte købe den bare på grund af titlen (og så lød den interessant også). Bogen bygger på virkelige oplevelser og det er rigtig interessant at læse om jordemoderfagets vilkår i Eastend i 50'erne. Så meget er anderledes i dag i Dk, og så mange ting er alligevel de samme.

Sigrid Undset. Var det ikke for min kære gamle mormor tror jeg ikke jeg kendte til denne forfatter. Mine tanker var i hvert fald næppe ledt ind på at læse "Kristin Lavransdatter", en fantastisk kvindeskæbne i middelalderens Norge. Jeg har sidenhen læst andre bøger af samme forfatter og de tiltaler min indre feminist i skildringen af stærke, stolte kvinder.

Vilhelm Mobergs udvandrersaga. Jeg hører jo til et af de mennesker der har slugt "Det lille hus på Prærien"-bøgerne mange gange og elsket dem råt for usødet. Stor var min glæde derfor da jeg opdagede at udvandrerserien på sin vis er "Det lille hus på Prærien" for voksne. Udvandringen i slutningen af 1800-tallet har altid fascineret mig og historien om Kristina og Karl-Oskars rejse fra Småland til Amerika er spændende og tankevækkende og giver et rigtig godt indblik i, hvordan det må være at skulle starte forfra i et fremmed land med fremmed sprog og helt på bar bund.

Heldigvis er der mange flere bøger der har gjort indtryk og mange flere der venter på at blive læst.....

mandag den 10. maj 2010

Paris aller-retour


En islandsk vulkan der beslutter sig for at spytte adskillige mængder lava op i de højere luftlag og hæmme flytrafikken er ikke voldsomt populær når man går og glæder sig til en forårsferie i Paris. Mange tanker om, hvorvidt vi ville komme afsted fyldte derfor vores hoveder sidst i april, men til alt held var vejrguderne med os og søndag d.25.4 stod to meget lettede kvinder i Københavns lufthavn. Bagagen blev tjekket ind, Starbucks leverede kaffe og vi var parate til at lade København og hverdag være ude af tankerne i nogle dage. Elsker, elsker, den der elektriske følelse af udlængsel, spænding, glæde og verdensborgerskab. To timer senere landede vi uden problemer i Charles de Gaulle og satte fødderne på fransk jord.


Paradoksalt nok - i et land hvor madkultur og gastronomi er i højsædet- blev feriens første måltid indtaget på MacDonalds og SÅ var vi klar til at finde vej med tog og metro til vores hotel. Med mad i maven og højt humør går den slags legende let og snart havde vi læsset bagagen af, klar til at kigge nærmere på lokalområdet, der vel nærmest kan sammenlignes med Nørrebro herhjemme. På een gang velkendt og dog helt fremmed.
Og vi boede ganske udemærket lige her: www.hotel-iliade.com
Alt i alt tilbragte vi 4 herlige dage med at være turister og snakke skolefransk.

Vejret var med os, i hvert fald kunne vi hurtigt konstatere at jakken kunne efterlades på hotelværelset og de blege vinterarme blev luftet i sol og 23 grader. Fantastisk. Paris i april er en stor mængde blomstrende kastanjetræer. Sejltur på Seinen. Macarons i Tuillerieparken. Ømme fødder. Croissanter og kaffe på en bænk på en legeplads. Turistattraktioner. God mad (heldigvis har man da stil nok til kun at bruge McD i nødsituationer) og rødvin. Samtaler om livet, hverdagen, mændene, fag, fremtiden og alt det andet. At kigge på mennesker fra en trappe ved Bastille-pladsen. I Amèlie's fodspor. Tid, der går alt alt for hurtigt.

Jeg vil til hver en tid hævde, at sådan et lille pusterum fra hverdagens travlhed gør underværker. Energidepoterne lades op og med fornyet energi, og en smule vemod og udlængsel, vendte vi vist begge tilbage til hverdagen i Kbh.

Det er ikke sidste gang jeg tager til Paris og jeg forestiller mig, at netop forår (og sensommer) er perfekte tidspunkter. Heldigvis er der jo altid steder man enten ikke får set eller sagtens kan se igen.

tirsdag den 30. marts 2010

Coffee makes the world go round.

I min verden er kaffe i hvert fald en uundværlig substans. Sort, bitter, skoldhed. Med mælk. Varm mælk helst.

Jeg er heller ikke den eneste der har set fidusen i 'kaffe to go' kan jeg se når jeg bevæger mig rundt på gader og stræder. Men en kop dampende kaffe når man står en meget tidlig morgenstund på hovedbanegården og venter på toget - det kan altså gøre underværker.
Efterhånden kender jeg mine lus på gangen og i den her forbindelse så sværger jeg - på Amager halshug- at jeg har prøvet vist nærmest alle mulige kopper kaffe der findes på hovedbanegården. McDonalds har varm, billig, mælket latte. DSB serverer noget der mest minder om kaffemaskinekaffe der har stået lidt for længe så det er blevet surt og bittert. Ritazza laver GOD kaffe, men er klart i den dyrere ende og reserveret særlige dage.
Når man pendler til Næstved en del gange om ugen kan man af og til tage sig selv i at tænke på alle de penge man bruger på kaffe (og de ting der meget nemt følger med i købet når nu man står foran en bugnende montre med croissanter og andet godt). Derfor har jeg i allerbedste pendlerstil anskaffet mig ET TERMOKRUS. Ikke sådan et trucker-agtigt et, men et skinnede stål hitechagtigt et med hvidt silikonegreb. Og jeg er overraskende god til at huske at bruge det. Øjner allerede fordele både på kontoen og sundheden, for der ryger jo heller ikke helt så meget ned når jeg ikke står direkte foran det.

Kaffe to go er godt, uden tvivl. Andre dage, hvor tiden ikke er et problem er en af mine yndlingsbeskæftigelser at hænge på en café med en kop kaffe. Sammen med en veninde eller alene. Få styr på verdenssituationen over en kop kaffe, se på verden der defilerer forbi, læse avis eller bare sidde og tænke over stort og småt.
Til dét formål har jeg klare favoritter.
Plenum er godt sted. Uformelt, uhøjtideligt, økoagtigt og fair priser. Sådan et sted man bare kan sidde og hænge. (Nå ja, så har de gode drinks hvis man nu bliver træt af kaffe.....)
Mokkariet har jeg opdaget fornylig. Lidt hen ad Plenum, men knap så huleagtigt og lysere. Og så vandt Mokkariet nok mit hjerte den dag jeg sad med en god latte, en sprød croissant og Simon & Garfunkel i baggrunden og bare var. En bogreol med bøger man bare kan tage ned og læse i er også kun et plus. Desuden har de en overordentlig fristende gulerodskage på disken som jeg MÅ prøve en dag.

Så er der selvfølgelig alle de andre hyggelige steder.
Men man kan jo ikke gå ud hele tiden. Eller det kan man godt, men alt andet lige bliver det også til en del kopper kaffe derhjemme.
Kaffemaskinekaffe er jeg ikke fan af. Synes alt for hurtigt det bliver surt og lunkent. Neskaffe både fylder mindre og er hurtigere. COOP's änglamark er ret god.
Stempelkandekaffe er til de dage hvor jeg trænger til lidt ekstra forkælelse. Og især efter jeg har genopdaget min lille stempelkande og friskkværnede bønner er det et hit.

Nu kan det lyde som om jeg drikker afsindige mængder kaffe. Det gør jeg ikke (altid). Der er ofte te i i koppen, men dét emne fortjener sit helt eget blogindlæg..

søndag den 7. februar 2010

Lykke


På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er "slet ikke" og 10 er "meget" når det gælder om hvor lykkelig man er i sit liv lander jeg på et solidt 8 tal. Der er dage hvor barometret svinger forbi 10 og dage, hvor det er helt nede på en 2-3 stykker, men i bund og grund, så er jeg tilfreds. Lykkelig er et spøjst ord og jeg vil hellere være grundlæggende tilfreds og så sætte ekstra pris på de mange små glimt af ren lykke der rammer mig momentant end at være evigt lykkelig så det slår ekstra hårdt når man rutscher ned af skalaen. Kan man sammenligne lykke med livsglæde? Jeg tror det.

Kunne jeg være lykkeligere? Bestemt.
Der er i hvert fald ting jeg tænker kunne gøre mig endnu mere lykkelig. En større lejlighed. Mindre transport til arbejde. En kæreste. Men omvendt skal man passe på, at ting og andre mennesker er det ultimative svar på at blive "rigtig" lykkelig. Lykken er hverken gods eller guld og lykken skal findes i dig selv.
For er lykkens væsen ikke netop at den er flygtigt, forunderlig og foranderlig? Kommer og går og af og til dukker op når man mindst venter det? På en morgenkold perron med en dampende kop kaffe, i en sen nattetime, midt i hverdagens jag? Og ikke behøver at være i skikkelse af en person eller ting? At der foranderlige og forunderlige netop er med til at vi værdsætter det lige lidt mere når vi oplever det?

Lykke er den der boblende glæde indeni når jeg smiler ved tanken om de eventyr der venter mig i år, vender og drejer verdenssituationen og drager nye konklusioner, hviler i mig selv. Når det er der er godt nok. Dermed ikke sagt at man ikke kan foretage sig ting og sager der er med til at give endnu flere små glimt. Selv opsøge steder, personer og begivenheder der prikker til den af og til slumrende livsglæde.Lykke er det der får en til at ranke ryggen lidt mere og se verden i øjnene. En tro på sig selv og verden.

Ergo, et stort flot 8-tal herfra med plads til udsving både den ene og den anden vej.

fredag den 1. januar 2010

Vær velkommen 2010

Så skete det igen. Rådhusklokkerne kimede og champagneproppen sprang (efter lidt genstridig asen og masen) og et årsskifte var en realitet. 2010. Smag på det. Et år der lugter af noget nyt og markerer et retningsskift.

2009 har været et begivenhedsrigt år. Og et travlt år.
Geografisk startede det i Ghana og sluttede i Næstved. At se verden og mit fag fra et andet perspektiv har været stort og lærerigt. Ikke kun fagligt, men også socialt var det en succes.
Hjemme igen gik det forsømte forår med at skrive bacheloropgave og endelig, Skt. Hans aften, var 12-tallet og titlen som jordemoder i hus. Forløsning og glæde.
Glæde var der masser af, da glade, nybagte jordemødre drak Asti og dansede på og om Storkespringvandet. Cyklede hjem over Dronning Louises bro hvor solen stod op over søerne, lidt vemodig over en periode der sluttede uigenkaldeligt.
Sommeren kom til landet og efterveerne af bachelor og eksamen blev daset ud på Hellerup strand - det lugter da lidt af sommerferie og rejser.

Midt i juli, med bævende hjerte og sommerfugle i maven blev de bonede gange på fødegangen betrådt. Treholdsskift, døgnvagter og den virkelige verden var en realitet. 5 måneder senere er nerverne dulmet en del og jeg er ved at finde mine ben i den fagre nye verden synes jeg. der er stadig meget at lære og mange udfordringer der skal overvindes, men jeg trives og glæder mig til at tage imod endnu flere nye verdensborgere.

December kom, julelysene blev tændt og d.19. nærmede sig med hastige skridt. Det viste sig, slet ikke at være slemt det der med at runde det skarpe hjørne. Overlevede uden knubs og blå mærker. Havde derimod en dejlig dag med mennesker jeg holder af og gerne vil se mere til i det nye år.

2010 bliver ikke travlt på samme måde tror jeg. Der er ikke epokegørende begivenheder (planlagte i hvert fald) på tapetet, så i stedet bliver det et år med fokus på selvudvikling
Det betyder mere fokus på sundhed, flere rejser, flere oplevelser, mere selvforkælelse, mere fordybelse, mere......... mig. Hold op jeg glæder mig. Så velkommen 2010.