småt - og alligevel stort

Jeg gik ude i regnen tidligere. Fra sygehuset til stationen for at hoppe på 14.33 toget fra Næstved mod København H. Selvom det regnede var det egentlig meget rart at gå der i den friske luft og duften af visne blade mens hjernen blev luftet igennem. Gå, og mærke et af de der strejf af lykke ud af det blå. Bare føle at alting går op i en højere enhed, også selvom der måske lidt rigelig hverdag for tiden.
Det er ikke fordi det er hverdag på den kedelige måde, dagene går bare slag i slag, og hvornår var det lige, at kalender begyndte at vise sidst i oktober? Der har været fantastisk smukke oktoberdage, men nu er det som om, at regn og rusk er kommet og solen har fortrukket.
Sådan overordnet og jf starten af indlægget går det godt. Jeg er glad og tilfreds med tilværelsen og en af de ting jeg er allermest glad for er, at det lykkedes mig at komme igennem den forgangne uges motionsudfordring. Det er små skridt, på den store måde. Det bedste af det hele er, at jeg rent faktisk synes det har været dejligt. Mest bagefter selvfølgelig, men det har også været okay imens. Glorien skinner så den kunne oplyse det halve af København :D
Jeg HÅBER det er en vej jeg fortsætter ud af og for at holde mig selv til ilden kommer her næste uges udfordring... Eller; planen er, at

MANDAG, TIRSDAG, (måske torsdag), FREDAG og måske SØNDAG skal der svedes.

Torsdag afhænger lidt af hvor travlt der har været på arbejde ons + torsd og søndag afhænger lidt af hvornår jeg lander i Kbh - næste weekend skal nemlig bruges i selskab med de dejlige jordemoderdamer.
Men når jeg kunne i denne uge, så kan jeg selvfølgelig også næste uge!