Nye vaner

Da jeg lettere mast satte mig i en taxa fra Bispebjerg til Nørrebro dér i slutningen af februar var det med en henvisning til Hjerteambulatoriet på Frederiksberg så der kunne komme styr på fedtstofferne i mit blod (her får jeg altid en ikke særlig lækker association til indersiden af mine vener belagt med fedtaflejringer. Ja, det er ulækkert!) Bevares, ret hurtigt fik jeg da også en tid i e-boks. I slutningen af oktober.
Stakkels sekretærer, der har haft mig i røret mange gange for at høre, om tiden kunne rykkes frem.
Det korte af det lange - for ca 2 uger siden var jeg forbi en kyndig kardiolog og status er, at det overhovedet ikke ser pænt ud med de blodprøver jeg fik taget. Stadig alt for høje værdier. Det brugte jeg så det meste af en weekend på at tude over. Shit en forskrækkelse.
Lægen siger heldigvis: "Vi skal nok få styr på det" og jeg er også efterhånden lidt mere optimistisk.

"Kuren" er medicin, motion, stram low-carb kost - især med fokus på ingen sukker og stivelse-. HUSK og fiskeolie. Værs'go!

Første uge gik over al forventning - jeg styrede det for vildt!
Nærmest ingen hurtige kulhydrater og pænt med motion. Streng "alt eller intet" politik.
Anden og tredje uge - nu er det svært!
Jeg er motiveret og synes også jeg gør det godt, men kan også godt mørke, at jeg slipper kontrollen lidt. Jeg prøver stadig at fortsætte med alt eller intet og tager også rigtig mange gode valg. Men shit, jeg er blevet bevidst om, hvor mange gange jeg lige har købt/spist en bolle, noget slik, en is osv. Og hvor "hovedløst" jeg ofte har gjort det.
Det udfordrer mig. Alle de der gange hvor jeg tænker "jeg kunne lige købe x eller y". Og de dage jeg er på farten og skal finde rimelig fornuftig frokost el. lign. Og eftermiddagssulten.

Heldigvis har den danske sommer vist sig fra smukkeste side så cyklen har været flittig brugt, men det er godt nok også nemt at falde i "ikke i dag" fælden.

Medicinen fungerer efter hensigten og dét er jo rart. Det giver imidlertid problemer i andre sammenhænge og skal vi ikke bare sige, at jeg nok kommer til at se en del til sundhedsvæsenet de kommende måneder....
Nu starter hverdagen igen og så regner jeg egentlig med, at det bliver lidt nemmere igen at følge en striks kurs, simpelthen fordi der kommer mere rutine i hverdagen. Bonus er helt sikkert, at jeg kan se vægten falde og mærke kroppen bliver sundere fordi den bliver fodret med gode ting.