Nye vaner

Da jeg lettere mast satte mig i en taxa fra Bispebjerg til Nørrebro dér i slutningen af februar var det med en henvisning til Hjerteambulatoriet på Frederiksberg så der kunne komme styr på fedtstofferne i mit blod (her får jeg altid en ikke særlig lækker association til indersiden af mine vener belagt med fedtaflejringer. Ja, det er ulækkert!) Bevares, ret hurtigt fik jeg da også en tid i e-boks. I slutningen af oktober.
Stakkels sekretærer, der har haft mig i røret mange gange for at høre, om tiden kunne rykkes frem.
Det korte af det lange - for ca 2 uger siden var jeg forbi en kyndig kardiolog og status er, at det overhovedet ikke ser pænt ud med de blodprøver jeg fik taget. Stadig alt for høje værdier. Det brugte jeg så det meste af en weekend på at tude over. Shit en forskrækkelse.
Lægen siger heldigvis: "Vi skal nok få styr på det" og jeg er også efterhånden lidt mere optimistisk.

"Kuren" er medicin, motion, stram low-carb kost - især med fokus på ingen sukker og stivelse-. HUSK og fiskeolie. Værs'go!

Første uge gik over al forventning - jeg styrede det for vildt!
Nærmest ingen hurtige kulhydrater og pænt med motion. Streng "alt eller intet" politik.
Anden og tredje uge - nu er det svært!
Jeg er motiveret og synes også jeg gør det godt, men kan også godt mørke, at jeg slipper kontrollen lidt. Jeg prøver stadig at fortsætte med alt eller intet og tager også rigtig mange gode valg. Men shit, jeg er blevet bevidst om, hvor mange gange jeg lige har købt/spist en bolle, noget slik, en is osv. Og hvor "hovedløst" jeg ofte har gjort det.
Det udfordrer mig. Alle de der gange hvor jeg tænker "jeg kunne lige købe x eller y". Og de dage jeg er på farten og skal finde rimelig fornuftig frokost el. lign. Og eftermiddagssulten.

Heldigvis har den danske sommer vist sig fra smukkeste side så cyklen har været flittig brugt, men det er godt nok også nemt at falde i "ikke i dag" fælden.

Medicinen fungerer efter hensigten og dét er jo rart. Det giver imidlertid problemer i andre sammenhænge og skal vi ikke bare sige, at jeg nok kommer til at se en del til sundhedsvæsenet de kommende måneder....
Nu starter hverdagen igen og så regner jeg egentlig med, at det bliver lidt nemmere igen at følge en striks kurs, simpelthen fordi der kommer mere rutine i hverdagen. Bonus er helt sikkert, at jeg kan se vægten falde og mærke kroppen bliver sundere fordi den bliver fodret med gode ting.

Skål.....?

Mojitoen var (desværre) ikke min...

I min insta-feed poster jeg jævnligt billeder af et par lækre cocktails, en kold fyraftensøl eller et godt glas rødvin. Det er ingen hemmelighed, at jeg holder af - og sætter pris på- alle tre dele fra tid til anden.
Cocktails tilfører hverdagen en snert af noget luksuriøst til hverdagen, en kold øl kan få stress og jag til at forsvinde fra hovedet og et godt glas vin er et fantastisk supplement til lækker mad eller en diskussion om verdenssituationen.
På ferier "hører det også ligesom med", sådan at sidde med en kold drink eller et glas kold vin...
Bevares, i hyggelige stunder kan der ryge mere ned end de 7 anbefalede genstande, men det hører mere til reglen end undtagelsen. Jeg vil anslå, at mit forbrug ligger mellem 0-4 genstande om ugen. Et forbrug jeg har det fint med.

I forbindelse med min udskrivelse fra Bispebjerg var en af lægerne gevaldig klar i spyttet: ingen alkohol i 6 måneder, minimum.  (Oftest er det alkohol, der udløser betændelse i bugspytkirtlen, red.)
Jeg har fortalt det til folk med et glimt i øjet - blandt andet p.g.a. de første linjer i dette indlæg. Gerne med kommentaren "det er jo ikke verdens undergang, men det er da surt".

Jeg havde nok altid troet, at hvis jeg ikke skulle drikke alkohol var det fordi der var en graviditet at tage hensyn til - det er der ikke.
Der er dog ingen tvivl om, at jeg vil efterleve "forbuddet" - tanken om endnu en omgang pankreatit - nej tak!
Det er faktisk lidt skræmmende, hvordan det kan påvirke kroppen (også selvom det ikke var udløsende årsag hos mig). Det er i øvrigt heller ikke godt for triglyceriderne (som rent faktisk havde noget med sygdom at gøre hos mig)

På vores netop overståede ferie drak jeg en del danskvand fordi jeg ikke synes at sukkersøde sodavand klæder mad specielt godt. Men helt ærligt, det føles sq lidt fladt. Og jeg har savnet et godt glas vin. Savnet at blive lidt tirsdags- tipsy.
Noget så "simpelt" har vakt overraskende mange følelser.
Jeg føler mig helt vildt forkælet og som en trodsig tre-årig, for alkohol er jo ikke en menneskeret og det ER jo alt andet lige sundere at lade være. Helt ærligt, så er det jo et i-lands problem!
Men jeg savner det altså. Det har overrasket mig, hvor meget socialt og kulturelt, der åbenbart, for mig, ligger i at drikke alkohol. Hvor hyggeligt jeg synes det er. Hvor meget jeg føler jeg skal forklare mig/give en årsag, når jeg takker nej til alkohol.

Friskpresset juice, som jeg helt sikkert skal gøre det mere i

Det bliver sikkert bedre med tiden og jeg er sikker på der findes fine alternativer, både alkoholfrie øl (de findes i ok varianter ved jeg), diverse slags cider og saft/juicer som jo også smager godt.  Men tro mig, jeg glæder mig til at drikke bobler til vores bryllup og må i mellemtiden fokusere lidt på alle de kalorier, jeg sparer.

2018 uden X-Faktor

Det er som om, jo ældre jeg bliver - jo hurtigere går tiden. Sagde hun og følte sig meget ældre end 38.
I sofaen, mens verden udenfor er dækket af et fint lag sne. Trods kalenderen siger forår.
X-Faktor agerer baggrundsstøj.

Helt ærligt synes jeg ikke, at 2018 har haft så meget X-Faktor endnu. Der har ikke været meget, at blive blæst bagover endnu. Bevares, det kan nå at komme.....
Der har været lidt rigelig sygdom synes jeg. En led omgang influenza og lungebetændelse. Og så en omgang betændelse i bugspytkirtlen. Med tilhørende indlæggelse og et pænt hidsigt mentalt efterforløb.
At se sundhedssystemet indefra har været..... en oplevelse og omend Danmark bryster sig af et gratis sundhedsvæsen, så er jeg ikke imponeret. Men det er jeg jo sådan heller ikke for rammerne for mit eget arbejdsliv. Mest af alt er jeg nok lidt rystet over, hvor dårlig opfølgning der er efter sådan et forløb.
Mentalt har det som skrevet også været noget af en omgang. Mange tanker har kørt rundt og prikket til nogle af de sorte sider i mig. Jeg har virkelig prøvet at rumme det, men jeg har dæleme også tudet meget, været vred, bange og frustreret.  Det har vendt, men der er stadig lidt tungsind tilbage.

Heldigvis siger skemaet FERIE i næste uge. På mandag daffer vi til Rom i nogle dage og jeg glæder mig til at se noget andet, lidt varmere temperaturer og kærestetid. Jeg har af ovenstående årsager ikke været særlig spændende selskab de seneste uger.
Jeg kan dog godt ærgre mig lidt over, at alkohol er no-go det næste halve år - en lille cocktail og et godt glas rødvin går ligesom godt i spænd med ferie. Well, jeg klarer den.

2018 har andre gode ting i ærmet. Fx et lille bryllup i september og dét er sq rart når året er startet lidt sløjt.

Rise and shine.