Æbler og pærer....

Det hører sig næsten til januar ikke? Et indlæg om sundhed og slankhed. Måske fordi julen har vænnet een til at spise søde lækre sager (hvis ikke man var god i forvejen ;)) og januar er så røvsyg, at man ikke rigtig gider gå ud, men fristes til at sidde inde og hygge. Og hygge er som bekendt ofte lig med at proppe noget i munden.
Så ikke noget nyt under solen kunne nogen fristes til at sige. Jeg troede i øvrigt, at solen var blevet væk her i Bergen, hvor tykke, tågede grå skyer hang nede i hovedet på een den første uge af 2013. Rygterne vejrudsigten sagde dog, at solen tittede frem - og ganske rigtigt - nu er den her igen! Solskin frister heldigvis til at gå ud og nyde det gode vejr og de skønne omgivelser trods kulde. Jeg har allerede støvet skridttælleren af og bruger den flittigt.
Sundhed er også flittigt omtalt i medierne og forleden sad jeg og surfede lidt på emnet. Ikke overraskende faldt jeg over en del artikler omhandlende hvordan man er tyk. Talje-hofteratio er ikke et ubeskrevet begreb efterhånden og ved hjælp af det kan man placere sig selv som enten æble eller pæreformet. Begrebet bananformet stødte jeg også på - gad vide hvad dét dækker over?
Nå men helt uden at måle talje og hofte kan jeg hurtigt placere mig selv i æblekategorien. Dér, hvor det meste fedt er lejret midt på kroppen. Det er desværre også det, der er mest farligt ift. sundhed og livsstilssygdomme fordi fedtet har nemmere ved at lejre sig omkring organerne og suse ind i blodbanen medførende forhøjet triglycerid osv. Tjek.

Det korte af det lange, det handler ikke om at lege frugtsalat hvor æble og pære bytter plads - jeg blev inspireret til at gøre noget ved æbleformen.

Hvilken vej skal man så vælge?
Madlog? Måle, veje, taste ind hver dag. To ting taler imod dén metode. 1). Der er ingen ordentlig vægt i "mit" køkken. 2) (og ikke mindst alt afgørende): Jeg VED af bitter erfaring, at de første to dage er meget sjove og så stopper det ligesom lidt af sig selv, det med at få tastet alt ind.
Palæo, stenaldermad, som er så voldsomt populært lige nu? Jeg ved bare ikke rigtig om jeg er så meget til at spise nøddebrød og pizza med kødbund. Det bliver en anelse for radikalt synes jeg...
LCHF- at stå og stege bacon kl 6.15 om morgenen. Nej vel?
Dukan, med angrebsfaser, vekselfaser osv... Lyder på forhånd negativt og umuligt at gennemføre.
Lene Hanson, Atkins, Southbeach, Go' Kur, Nupo... Listen er lang og metoderne lige uholdbare i min optik.

Næh, jeg tror valget falder på en klassiker: SUND FORNUFT. Eller, HVERDAGS-OMTANKE synes jeg egentlig er et meget bedre ord. Det er nemlig i hverdagen at de små ændringer skal foretages og give bonus på længere sigt. Sæt igang.

Home is where the heart is.

Jeg ved ikke hvor citatet stammer fra, men jeg synes det er så sandt. Hjem kan være mange steder og ikke nødvendigvis begrænset til 4 vægge på en specifik geografisk placering, men lige dér hvor man føler sig hjemme. Nok er jeg født i Danmark, der har jeg (ikke kun) hjemme. Der har jeg rod, derfra mit hjerte går.

HJEM er barndomshjemmet på Lindbjerg med skoven i baghavne og rådyrene, der krydser græsplænen i det stille morgengry. En base hvor jeg slapper 100 % af, er fri for daglige kedelige hverdagsgøremål og bliver lidt forkælet. Der hvor jeg kender hver en krog, lydene, lugtene. Hvor barnsdomminder er udklækket og en stor del af "mig" er dannet.

HJEM er Nørrebros farverige leben. Schawarmabikse og grønthandlere. Rod og uorden. Uperfekt.  Nørrebro er København hvor mange af de mennesker jeg elsker og holder af bor. Hvor jeg ved præcis hvilken vej jeg skal cykle for at komme fra A til B, ved hvor man drikker den bedste kop kaffe og hvor man ordner verdenssituationen på en gåtur.

HJEM er 10 m2 med Ikea møbler og gardiner på en bakke hvor jeg kun har ganske få velkendte ejendele. Hvor der er højt til himlen og luften er ren og klar. Hvor jeg lærer nye mennesker at kende og langt hen ad vejen trives i en ny hverdag.

HJEM er ikke kun fysiske rammer. Hjemme er i selskab med mennesker, hvor jeg er tryg, glad, lykkelig og 100% mig selv med alle de gode og de dårligt sider. Hvor jeg kan halvsove i en sofa selvom jeg egentlig er på besøg uden at det forventes jeg er 100% høflig. Hvor jeg får vendt og drejet (min) verdenssituation, får og giver input til tilværelsens glæder og udfordringer.

Mit hjerte bor mange steder. Det er til tider rodløst og svævende og har trods fysiske rammer lidt svært ved at finde ro. For tiden pendler det også lidt. Ikke kun i fysisk forstand mellem DK og Norge, men også i overført betydning. Det føles nemlig nogle gange lidt som om,  at jeg lever i 2 verdener og det kan være lidt svært at forholde sig til.  DK (og mit tidligere arbejde) føles langt langt væk og nu er det "bare" et sted jeg kommer på besøg. Selvom jeg føler mig hjemme her, er jeg også ret bevidst om, at det er midlertidigt. Af og til har jeg fornemmelsen af, at jeg har hevet stikket ud fra det liv jeg kender og selvom det er dejligt føles det også lidt som en opholdstilladelse mens jeg venter på noget andet, jeg ikke ved hvad er og ikke helt ved, hvor jeg egentlig hører hjemme.