Sylterier

Der er mange ting som kan syltes i det daglige, rengøring er en af dem. Men i dag er vi nu ude i de stolte traditionsrige husmoder dyder der handler om at fylde spisekammeret med årstidens afgrøder så der er noget at tære på i den kommende vinter (at der så er nok at mig at tære på er jo en helt anden historie..). Samtidig bor jeg jo i et mekka hvad angår grønthandlere. I dag blev jeg fristet over evne og kom hjem med en stor pose nektariner, pærer, blommer, vindruer, ferskner og grønne tomater.
Og straks, med Politikens syltebog og min fantasi gik jeg i krig i køkkenet. Resulatet? En skøn duft af marmelade og glas med nektarin-citron-vanille marmelade og andre glas med grøn tomatsyltetøj... uhm....

It's in the air

Det er i luften. Sådan næsten helt umærkeligt glider sommeren over i sensommer og en snert af efterår. Nætterne er køligere og dagene knap så varme. Mørket kommer tidligere. Kastanjetræerne langs søerne står mørkegrønne og afsvedne efter julis varme. Hverdagens travlhed vender så småt tilbage efter agurketid og feriestemning over hele linjen. En cardigan og cykellygter bor næsten permanent i tasken. Regn, regn, regn der opfordrer til at lave te og fordybe sig i en god bog.

August har nu altid været en favoritmåned hos mig. Netop pga af luften, lyset, farverne. Det er bare som alting finder ind i sin vante gænge igen. I år har jeg ferie sidst i august og starten af september og eftersom der ikke rigtig er overskud på kontoen til de store armbevægelser og udlandsture er min plan bare at gå helt ned i tempo herhjemme. Cykle ud i Dyrehaven med en bog. Tage en tur til Malmø. Få bund i diverse projekter herhjemme. Nogle dage i Åbenrå. lade op.
Samtidig rammes jeg af alle de ting jeg gerne vil nå. En rastløshed der smyger sig omkring mig, gør mig forundret, frustreret, foruroliget. Er skiftet i årstiderne et tegn til skift i mit liv? Af en eller anden art. Måske er det bare små frø der bliver plantet og som langsomt skal spire og gro til de en dag er plukkemodne...