EGO dag

Jeg har holdt ego dag i dag. Ego, med store fede bogstaver.
Grundsubstansen er en fridag. Eftersom jeg synes der har været lidt vel rigeligt på programmet for nylig og jeg var ved at nå dertil hvor jeg egentlig synes alt og alle var irriterende og kunne ane at den røde lampe snart ville begynde at blinke, sørgede jeg for at dagen var fri for aftaler.
Startede med at sove længe, en vældig tiltrængt ting.
Resten af dagen har jeg nået en masse synes jeg egentlig...
Shopping - det bliver jo sommer en dag og garderoben skal fornyes af og til.
En spontan aftale med søster og nevø på en bænk i solen ved søerne hvor kastanjetræerne står og lyser lysegrønt så det er en fryd for øjet.
Tryllede 3 m stof om til et dynebetræk der kan rumme en juniordyne
Stegte fiskefrikadeller til madpakken og fryseren.
Sumpede på sofaen til Grey's
Ordnede diverse småærinder - det ene er jeg spændt på, hvilket udfald giver.
Cykelde en lang tur ud ad Strandvejen, nød udsigten over Øresund, 1000 anemoner i skovbunden, lysegrønne træer og den friske luft. NU skal der igen gøres noget ved de der ekstra kilo. Sommerferien (og badetøjssæsonen) rykker tættere på...

Og gud hvor har det været skønt!
Dage som de her skal man huske at sætte på kalenderen og prioritere for de giver SÅ meget ekstra energi og livskvalitet!.

messy mind

En ferie - en dejlig afslappende en af slagsen- er ved at rinde ud og måske i et forsøg på at bibeholde lidt af ferie-friheds-følelsen lavede jeg tidligere på aftenen en latte på den elskede Nespressomaskine som jeg, indrømmet, har savnet en lille smule de forgangne dage mens jeg har været i sommerhus.Efterhånden burde jeg være både klog nok og voksen nok til at vide, at det at drikke kaffe et par timer før sengetid som regel ikke er en særlig god idé. I hvert fald ikke, hvis man har tænkt sig at sove. Den kloge havde valgt koffeinfri kaffe. Man (læs: jeg) er bare ikke særlig klog. Eller særlig rationel. Heller ikke når det kommer til tanker der kludrer sig sammen som et garnnøgle der må vendes og drejes og snoes før begge ender er bønhørligt samlet i ét nøgle. Af og til, når tankerne kludrer sig lidt for meget ind i hinanden kan det ske, at der skal gamle tanker til, for at redde trådene ud. Så er det ganske heldigt, at jeg har mange (rigtig mange) gamle fine kladdehæfter med tanker listet op, streget over, vendt og vurderet. Måske findes svaret til fremtiden i fortiden? Alt imens der skal navigeres i nutiden?
Så lige før, da jeg alligevel lå og vendte og drejede mig for at ende med at stå op og tænde computeren fandt jeg et par gamle hæfter frem i et forsøg på at blive klogere på, hvorfor noget der et eller andet sted føles så rigtigt samtidig skal være så besværligt og give så meget tankemylder nu.
Er det fordi der ikke er bundet ordentlig sløjfe på historien? Eller fordi den ikke er skrevet færdig? Burde jeg bare lade det ligge, og hvorfor er dét så svært?
Blev jeg så klogere af at dykke ned i gamle tanker? Ikke rigtig. Jeg tror at en Caminovandring ville være godt til at skabe lidt klarhed, men sådan en er der ikke på programmet i år. Selvom guderne skal vide, at jeg gerne vil afsted igen (og også kommer det en dag, men det er en anden sag). Kan savne følelsen af enkelhed, frihed og inderlighed så helt enormt.
Men indtil videre tror jeg at jeg tager en dag ad gangen og så bliver jeg forhåbentlig klogere hen ad vejen.

Engang så jeg ud af et vindue..

Engang så jeg ud af et vindue. Et vindue i et tog. I et tog der med rasende fart raslede ned gennem Europa. Gennem Europas bakker, dale og forskellige lande for verden forbi. Gjorde drømme til virkelighed. På jagt efter roen, afklaringen og meningen med det hele. I et forsøg på at dæmpe en rastløs sjæl.
Engang imellem stod jeg af på en tilfældig station i en by med gader uden navn og uden at vide hvad dagen og natten ville bringe. Gryende morgenstund og himmelblå nat. Flimrende varme og dug der faldt. Jeg så. Registrede. Ænsede og sansede. Fremmedartede lyde, lugte, farver og smagsnuancer.  Gik på opdagelse i krogede gade og smalle stræder. Lå i en park og så skyerne drive forbi på en blå himmel. Fyldte nye indtryk og minder i rygsækken.
Beruset af livet hoppede jeg på toget til et nyt sted. Sov i kupé med en mand der snorkede og en baby der græd. Snakkede med folk jeg ikke ville ha' ænset på gaden ellers. Hvor uddannelse, rigdom og status var ligegyldigt. Kommunikerede med fagter og smil. Alder blev et tal og mødet det vigtige. Møderne gav perspektiv til min egen hverdag og ligegyldige banaliteter blev... ligegyldige. Andre ting blev meningsfyldte. Lykken var både flygtig og længerevarende. Verden var åben.

Engang så jeg ud af et vindue. Et vindue i et tog der snoede sig gennem et regnvådt, endnu ikke forårsudsprunget landskab. Hvor skingre pigestemmer og sukkersød drengepop fyldte kupéen. Hvor tålmodigheden blev sat på prøve og jeg drømte mig væk til et helt andet sted.