torsdag den 17. januar 2013

Home is where the heart is.

Jeg ved ikke hvor citatet stammer fra, men jeg synes det er så sandt. Hjem kan være mange steder og ikke nødvendigvis begrænset til 4 vægge på en specifik geografisk placering, men lige dér hvor man føler sig hjemme. Nok er jeg født i Danmark, der har jeg (ikke kun) hjemme. Der har jeg rod, derfra mit hjerte går.

HJEM er barndomshjemmet på Lindbjerg med skoven i baghavne og rådyrene, der krydser græsplænen i det stille morgengry. En base hvor jeg slapper 100 % af, er fri for daglige kedelige hverdagsgøremål og bliver lidt forkælet. Der hvor jeg kender hver en krog, lydene, lugtene. Hvor barnsdomminder er udklækket og en stor del af "mig" er dannet.

HJEM er Nørrebros farverige leben. Schawarmabikse og grønthandlere. Rod og uorden. Uperfekt.  Nørrebro er København hvor mange af de mennesker jeg elsker og holder af bor. Hvor jeg ved præcis hvilken vej jeg skal cykle for at komme fra A til B, ved hvor man drikker den bedste kop kaffe og hvor man ordner verdenssituationen på en gåtur.

HJEM er 10 m2 med Ikea møbler og gardiner på en bakke hvor jeg kun har ganske få velkendte ejendele. Hvor der er højt til himlen og luften er ren og klar. Hvor jeg lærer nye mennesker at kende og langt hen ad vejen trives i en ny hverdag.

HJEM er ikke kun fysiske rammer. Hjemme er i selskab med mennesker, hvor jeg er tryg, glad, lykkelig og 100% mig selv med alle de gode og de dårligt sider. Hvor jeg kan halvsove i en sofa selvom jeg egentlig er på besøg uden at det forventes jeg er 100% høflig. Hvor jeg får vendt og drejet (min) verdenssituation, får og giver input til tilværelsens glæder og udfordringer.

Mit hjerte bor mange steder. Det er til tider rodløst og svævende og har trods fysiske rammer lidt svært ved at finde ro. For tiden pendler det også lidt. Ikke kun i fysisk forstand mellem DK og Norge, men også i overført betydning. Det føles nemlig nogle gange lidt som om,  at jeg lever i 2 verdener og det kan være lidt svært at forholde sig til.  DK (og mit tidligere arbejde) føles langt langt væk og nu er det "bare" et sted jeg kommer på besøg. Selvom jeg føler mig hjemme her, er jeg også ret bevidst om, at det er midlertidigt. Af og til har jeg fornemmelsen af, at jeg har hevet stikket ud fra det liv jeg kender og selvom det er dejligt føles det også lidt som en opholdstilladelse mens jeg venter på noget andet, jeg ikke ved hvad er og ikke helt ved, hvor jeg egentlig hører hjemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar