Krøllede tanker

På de der der dage hvor tankerne krøller sig for meget sammen i mit hoved og bliver til én stor labyrint med indgang men tilsyneladende uden udgang hjælper det af og til at cykle ud i det blå. Som sagt så gjort. Satte musik i ørerne og satte kurs mod Øresund. Vand, især meget af det, har en vis evne til at sætte alting i perspektiv. Solen var ikke meget for at kigge frem, men på den anden side passer grå skyer og let blæst nok meget godt til humøret.
Nåede frem til Charlottenlund Fort, købte en kop kaffe og lod benene dingle udover vandet. Og så sad jeg der. Forsøgte at få styr på alle de store og små tanker der forvirrer mig i dag. Det er ikke fordi jeg i bund og grund er træt af alting for der er bestemt mange gode ting i min verden for tiden. Jeg vil nok bare gerne vide, hvordan verden ser ud om et par måneder, i al beskedenhed. Vide om jeg er blevet klogere og mere afklaret i forhold til visse ting. Samtidig holder jeg jo generelt på at man skal nyde nu'et og det synes jeg sådan set også jeg gør. Alting er bare forvirrende i dag og det frustrerer mig. Ved heldigvis godt, at forvirring sjældent varer ved og i morgen er alting sikkert helt anderledes.
Efter at have stirret tilpas længe udover Øresund cyklede jeg hjem igen. Lidt klogere på alting og ingenting. Tror jeg nok.