Paris aller-retour

En islandsk vulkan der beslutter sig for at spytte adskillige mængder lava op i de højere luftlag og hæmme flytrafikken er ikke voldsomt populær når man går og glæder sig til en forårsferie i Paris. Mange tanker om, hvorvidt vi ville komme afsted fyldte derfor vores hoveder sidst i april, men til alt held var vejrguderne med os og søndag d.25.4 stod to meget lettede kvinder i Københavns lufthavn. Bagagen blev tjekket ind, Starbucks leverede kaffe og vi var parate til at lade København og hverdag være ude af tankerne i nogle dage. Elsker, elsker, den der elektriske følelse af udlængsel, spænding, glæde og verdensborgerskab. To timer senere landede vi uden problemer i Charles de Gaulle og satte fødderne på fransk jord.

Paradoksalt nok - i et land hvor madkultur og gastronomi er i højsædet- blev feriens første måltid indtaget på MacDonalds og SÅ var vi klar til at finde vej med tog og metro til vores hotel. Med mad i maven og højt humør går den slags legende let og snart havde vi læsset bagagen af, klar til at kigge nærmere på lokalområdet, der vel nærmest kan sammenlignes med Nørrebro herhjemme. På een gang velkendt og dog helt fremmed.

Og vi boede ganske udemærket lige her: www.hotel-iliade.com

Alt i alt tilbragte vi 4 herlige dage med at være turister og snakke skolefransk.

Vejret var med os, i hvert fald kunne vi hurtigt konstatere at jakken kunne efterlades på hotelværelset og de blege vinterarme blev luftet i sol og 23 grader. Fantastisk. Paris i april er en stor mængde blomstrende kastanjetræer. Sejltur på Seinen. Macarons i Tuillerieparken. Ømme fødder. Croissanter og kaffe på en bænk på en legeplads. Turistattraktioner. God mad (heldigvis har man da stil nok til kun at bruge McD i nødsituationer) og rødvin. Samtaler om livet, hverdagen, mændene, fag, fremtiden og alt det andet. At kigge på mennesker fra en trappe ved Bastille-pladsen. I Amèlie's fodspor. Tid, der går alt alt for hurtigt.

Jeg vil til hver en tid hævde, at sådan et lille pusterum fra hverdagens travlhed gør underværker. Energidepoterne lades op og med fornyet energi, og en smule vemod og udlængsel, vendte vi vist begge tilbage til hverdagen i Kbh.

Det er ikke sidste gang jeg tager til Paris og jeg forestiller mig, at netop forår (og sensommer) er perfekte tidspunkter. Heldigvis er der jo altid steder man enten ikke får set eller sagtens kan se igen.