tirsdag den 30. marts 2010

Coffee makes the world go round.

I min verden er kaffe i hvert fald en uundværlig substans. Sort, bitter, skoldhed. Med mælk. Varm mælk helst.

Jeg er heller ikke den eneste der har set fidusen i 'kaffe to go' kan jeg se når jeg bevæger mig rundt på gader og stræder. Men en kop dampende kaffe når man står en meget tidlig morgenstund på hovedbanegården og venter på toget - det kan altså gøre underværker.
Efterhånden kender jeg mine lus på gangen og i den her forbindelse så sværger jeg - på Amager halshug- at jeg har prøvet vist nærmest alle mulige kopper kaffe der findes på hovedbanegården. McDonalds har varm, billig, mælket latte. DSB serverer noget der mest minder om kaffemaskinekaffe der har stået lidt for længe så det er blevet surt og bittert. Ritazza laver GOD kaffe, men er klart i den dyrere ende og reserveret særlige dage.
Når man pendler til Næstved en del gange om ugen kan man af og til tage sig selv i at tænke på alle de penge man bruger på kaffe (og de ting der meget nemt følger med i købet når nu man står foran en bugnende montre med croissanter og andet godt). Derfor har jeg i allerbedste pendlerstil anskaffet mig ET TERMOKRUS. Ikke sådan et trucker-agtigt et, men et skinnede stål hitechagtigt et med hvidt silikonegreb. Og jeg er overraskende god til at huske at bruge det. Øjner allerede fordele både på kontoen og sundheden, for der ryger jo heller ikke helt så meget ned når jeg ikke står direkte foran det.

Kaffe to go er godt, uden tvivl. Andre dage, hvor tiden ikke er et problem er en af mine yndlingsbeskæftigelser at hænge på en café med en kop kaffe. Sammen med en veninde eller alene. Få styr på verdenssituationen over en kop kaffe, se på verden der defilerer forbi, læse avis eller bare sidde og tænke over stort og småt.
Til dét formål har jeg klare favoritter.
Plenum er godt sted. Uformelt, uhøjtideligt, økoagtigt og fair priser. Sådan et sted man bare kan sidde og hænge. (Nå ja, så har de gode drinks hvis man nu bliver træt af kaffe.....)
Mokkariet har jeg opdaget fornylig. Lidt hen ad Plenum, men knap så huleagtigt og lysere. Og så vandt Mokkariet nok mit hjerte den dag jeg sad med en god latte, en sprød croissant og Simon & Garfunkel i baggrunden og bare var. En bogreol med bøger man bare kan tage ned og læse i er også kun et plus. Desuden har de en overordentlig fristende gulerodskage på disken som jeg MÅ prøve en dag.

Så er der selvfølgelig alle de andre hyggelige steder.
Men man kan jo ikke gå ud hele tiden. Eller det kan man godt, men alt andet lige bliver det også til en del kopper kaffe derhjemme.
Kaffemaskinekaffe er jeg ikke fan af. Synes alt for hurtigt det bliver surt og lunkent. Neskaffe både fylder mindre og er hurtigere. COOP's änglamark er ret god.
Stempelkandekaffe er til de dage hvor jeg trænger til lidt ekstra forkælelse. Og især efter jeg har genopdaget min lille stempelkande og friskkværnede bønner er det et hit.

Nu kan det lyde som om jeg drikker afsindige mængder kaffe. Det gør jeg ikke (altid). Der er ofte te i i koppen, men dét emne fortjener sit helt eget blogindlæg..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar