mandag den 27. september 2010

Memory Lane I

Jeg burde gå i seng og forsøge at sove. Vækkeuret ringer alt for tidligt i morgen. Jeg var egentlig også på vej. Til tankerne tog over. Eller rettere, jeg ville gerne finde et bestemt minde/øjeblik og mente helt bestemt, at jeg havde skriblet nogle ord om det på et tidspunkt.
I min søgen fandt jeg imidlertid noget andet. Noget der gjorde mig glad. Satte følelsen af hverdag ud af funktion. Mindede mig om, at man selv giver sit liv indhold. Som jeg tilfældigvis hørte TV2 synge forleden.... Kys det nu det satans liv!
Well, her goes - sådan lød det en dag i mit liv for godt 1½ år siden..

3.3.09
"I'm in a weird kind of mood. Jetlagged?
Vil være i Afrika igen. Vil så meget. Kan mærke jeg har rykket og rykker mig. Danser tango med mine tanker. Forsvinder i de kringelkrogede labyrinter. Vil så meget og kan så lidt. Savner. Søde sjove mennesker, varme, lyde, lugte, smagsoplevelser. Intensiteten. Fællesskabet. Skal vænne mig til hverdagen. Kun et spørgsmål om tid før udlængslen melder sig. Den er en del af mig. Føler mig gammel. Der er så meget jeg gerne vil opleve.

Ghana har været en fantastisk oplevelse og jeg vil gerne tilbage til Afrika - også den langt mere primitive del. Vil rejse med rygsæk ud i verden. Hvor natten er bælgravende sort og Atlanterhavet bruser.
Mig, der ellers er et ret privat menneske overlevede 20 dage sammen med 15 andre personer 24/7. Indrømmet, til sidst længtes jeg hjem og lokums/pik+ patter humoren var grænsende til det for meget noget af tiden. Men det gik overraskende godt.

(Herefter følger en ganske detaljeret redegørelse om forskellige personer der af af almindelig respekt er udeladt her)

Har set og oplevet en masse. Er ret fascineret af fødsler i en helt anden kultur med skikke der er meget imod mine egne værdier. Men tror også det er et skridt på vejen til MIN jordemoderidentitet. Spændende at opleve et land hvor så mange har så lidt. Og så er det endda et "luxus" uland. Vel vidende at man ikke kan redde verden vil jeg gerne være med til at gøre en forskel og Læger uden Grænser spøger lidt, el. lign.
Dét og så længslen efter at se mere af verden med rygsæk på ryggen. Synes bare tiden flyver. Må gøre hvad jeg kan for at spare op. Næste store rejse må dog gerne være til NY og lidt luksuspræget.
........
Og selvom hverdagen er kold og grå var der et snert af forår i luften i dag. Og en snert af flirt med et andet menneske. Det gjorde mig glad. Mindede mig om, at jeg levede og verden - ikke kun den fjerne- er åben for mine fødder. Og at det handler om at række ud og gribe den. Still, jeg drejer lidt rundt om mig selv. "

Altså lige dér var det klart Ghana turen, der fik sat hjernebølgerne i svingning.
I dag er det andre ting. Og nu har jeg fået lyst til at sidde oppe hele natten og fundere over stort og småt. Tage andre ture ned ad memory lane i søgen efter et bestemt og mere nutidigt øjeblik jeg godt gad genopleve. Men fordi jeg heldigvis ikke (altid) behøver at skrive alle gode øjeblikke ned, men bare grave i hukommelsens bunker tror jeg, at jeg skifter sofa ud med seng og med glade minder forsøge at få lidt søvn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar