onsdag den 28. juli 2010

Du danske sommer...

... jeg elsker dig.
Tænk at det rent faktisk er sommer. Stadigvæk. Godt nok ikke helt med temperaturer omkring de 30 grader, men stadig. Det er da skønt at man bare kan hoppe i en nederdel, t-shirt og sandaler uden at fryse. At man kan sidde ude om aftenen og nyde en stor kold Hoegaarden fra fad. At sidde med en bog på et tæppe ude i det blå. Nyder det i fulde drag.
Et sted jeg altid vender tilbage til er Botanisk Have. En bænk og en bog, så er det som at være i en anden verden midt i storbyen. Helt skærmet af for larm og verdens vrimmel. Helt klart et skønt sted når der skal læses, tænkes tanker, dagdrømmes eller lades op. (Og så er det lidt tættere på end Dyrehaven)

Tænk at det er et år siden, at jeg følte mig skrupforvirret og rundtosset af at starte på nyt arbejde og finde mit ståsted i en næsten ukendt verden. Og nu står jeg med fødderne solidt plantet de fleste dage. Det er lidt stort og alligevel føles det bare som en naturlig konsekvens af at have et års erfaring på bagen. Bevares, der er selvfølgelig stadig mange ting jeg kan/vil/skal lære, men er helt klart nået et stykke af vejen. Er stadig sikker på, at det er den rette hylde jeg er havnet på, men skiftende vagter er ikke altid det sjoveste i verden. Glæder mig til at komme igang med mit vægtstophold til efteråret, tror det bliver godt.

Men lige nu er det sommeren der er i højsædet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar