Udlængsel!

Sommerferie er jo lige hvad jeg får tiden til at gå med i øjeblikket og eftersom hverken økonomien eller tiden er til de store udlandsrejser hoppede jeg på Øresundstoget og tog til broderlandet. Nærmere bestemt var kursen sat mod Lund. Nemt og smertefrit må det siges at være at sætte sig ind i toget og en time senere stå af igen. Har fået dagen til at gå med at vandre rundt på byen på må og få, udnytte at den svenske krone er billig og der tilmed var "REA" (udsalg), være eftertænksom i domkirken og dase i botanisk have i solen med en kanelbulla og noget at drikke.
Det var vist der den ramte mig- rastløsheden og udlængslen. Jeg vil ud. Ud i verden. Opleve, leve. Jeg er slet slet ikke færdig med at se verden og kan snildt forestille mig at rykke op og ud om et par år når jeg har fået noget erfaring på bagen. Sådan for en længere periode. Og priser mig i den sammenhæng lykkelig over, at jeg er uddannet til et fag der er ret universelt. HVOR jeg skal hen vides ikke. Selvfølgelig er der i første omgang ferier - store som små- til fjerne og mindre fjerne destinationer. Men sådan på sigt, så er både Norge, Irland, Holland og Afrika inde i billedet. Og Sverige. Jeg har altså et eller andet for det land.
Jeg ved godt, at udlængslen i høj grad hænger sammen med trangen til at der skal ske noget nyt. Nye udfordringer, der vender op og ned på alt. Som jeg bliver kastet ud i og skal håndtere. Ikke bare dagligdags udfordringer, men dem der giver oplevelser en masse og sætter dybe spor i sjælen. Ud, ud under åben himmel.
Udfordringer skal der nu nok komme det næste stykke tid, ikke mindst når turen i næste uge går til Næstved.....