Okay, paradoksalt nok handlede mit sidste indlæg om lykke. Ikke at det handler om ulykke i dag, det handler bare lidt om, når hverdagen hæsblæsende farer forbi og de der glimt af lykke synes meget langt væk. Når man føler man er tilskuer til en verden der drejer rundt med ufattelig fart uden man rigtig er en del af den. Det er lidt frustrerende og nogle ville kalde det stress. Meeen, altså... det er jo bare fordi jeg har meget arbejde pt, right? Ikke fordi et sammensurium af tanker og ting og taktikker (eller mangel på samme) fylder og optager mit hoved uden at være spor konstruktivt. Who am I kidding?
Mig selv åbenbart. Det er også så nemt. Et eller andet sted ved jeg jo godt, at frustration og brok over meget arbejde OGSÅ dækker over en frustration over mange andre ting. Ikke så meget over, at der ikke er en mand i mit liv pt for der er ikke tid til og det er egentlig okay. Han dukker vel for fanden op en dag når jeg er klar, selvom jeg af og til begynder og tro på, at de gode ER taget.
Nå, men det er nok ligeså meget noget med, at jeg ikke helt ved hvad jeg vil med mit arbejdsliv. Og at jeg måske skal tage en beslutning som jeg på den ene side ikke rigtig har lyst til at tage og på den anden side synes kunne være fed at tage og som måske er nødvendig. Aner man kompleksiteten?
Sceneskift, som min leder udtrykte det i en samtale og det er nok et meget godt ord.
Så er der noget med at slutte fred med forskellige ting. Stort og småt. slutte fred og måske endda begrave det. Eller i hvert fald acceptere det og bruge det fremadrettet. Jeg er sikker på sommerferien på caminoen vil bidrage konstruktivt og effektivt i den retning. Bliver jeg ikke klogere der, tror jeg måske der skal en coach indover. Fordi det er sundt at grave lidt og finde løsninger.
Men det er dælme frustreret at være havnet i den her "hvad skal jeg bruge mit liv til" sump. Jeg vil have en hobby og have noget at gå op i. Andet end at glo fjernsyn. Som jeg i øvrigt har skiftet ud med musik i dag og det er dejligt! -Når nu resten af dagen er gået med at stene, tænke, tude, reflektere og tude lidt igen. I morgen er en ny dag, er det ikke det man siger.
Dér skal jeg finde ud af, hvad jeg vil mit liv,
Selvom livet er langt og lykken kort, så skal man huske at opsøge lykken. At leve NU. Så man får skrabet så mange lykkeglimt sammen som muligt.
En verden med små og store begivenheder. En verden med en hverdag. En verden af tanker. En verden af eventyr. Fifi's verden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar