fredag den 11. november 2011

Om lagkage. Og mænd.

Forleden var jeg på konditeri, intet mindre end La Glace. Der var lagkager i hobetal og det var noget af en beslutningsproces at udvælge lige præcis hvilket stykke der skulle på min tallerken. Der skulle jo også tages højde for, at tilbehøret var varm chokolade med flødeskum...
Det lykkedes at tage en beslutning og et dejligt stykke kage med citronmousse og hindbærsmør med anis på en nøddebund blev indtaget i dejligt selskab. Bagefter, ret mæt og veltilpas funderede jeg lidt over, at man bør unde sig selv et stykke ordentligt lagkage i ny og næ. (Lige såvel som man bør drikke champagne af og til og det er for længe siden jeg har gjort det - men det er en anden historie).
Altså et godt stykke lagkage - med smag og udseende der er en dronning værdig. Og hvorfor spise Othellokage fra Føtex når man kan få La Glace?

Og det er så hér, at det med mænd kommer ind i billedet.
Når man er single som jeg er og har været en rum tid, så sker det jævnligt at jeg får slynget i hovedet, om jeg nu ser nogle spændende mænd? om der er nogle inde i billedet? om jeg har været på dates? osv i samme dur. Og helt ærligt - selvom jeg ved at det er i allerbedste mening (og dog, måske også lidt nysgerrighed) og fordi folk ønsker det bedste for mig, så synes jeg altså ikke altid det er fedt at være underholdning for et helt selskab. Jeg spørger jo heller ikke folk om, hvorvidt deres samliv kører på skinner vel?
Nå, det var et surt opstød og jeg er egentlig også lidt ambivalent, for på den anden side vil jeg jo også gerne have at folk spørger. Ellers er det nærliggende at tro, at man er helt opgivet i dén henseende og ender som en sær dame med 20 katte - jeg håber nogle når at stoppe mig inden det kommer så vidt.

Men tilbage til lagkagerne. Og mændene. 
For når jeg nu ikke har en sød og dejlig kæreste, så handler det jo ikke kun om, at det er svært at finde en ordentlig en af slagsen trods - til tider- ihærdig søgen og at vente det mindst. Det handler også om, at jeg ikke vil nøjes. Jeg vil ikke have standard samlebånds-Othello lagkage når jeg kan få oplevelser som La Glace. Jeg vil have ordentlig kvalitet og udvalg og så er det altså ikke helt nok når der lige mangler dén der lille/store sidste gnist før det bliver magisk og vidunderligt. Jeg vil heller ikke have en hjemmebagt kage pakket ind i 2 lag hvinende sødt overtræk og sjove figurer. Nej tak. Gennemtænkt, velkomponeret, æstetisk nydelse. Ja tak.
Kræsen? Det vil nogle nok mene og dem om det. Med noget så vigtigt som hvem jeg formentlig og forhåbentlig skal tilbringe resten af mit liv med, der vil jeg altså ikke gå på kompromis eller nøjes med det næstbedste. Der duer kun det ypperste.
Så mere god lagkage, tak.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar