Norge vol 3.

Mens Danmark i følge flere medier og andre pålidelige kilder stadig har sne blænder den skarpe forårssol så jeg må knibe øjnene sammen og ligefrem overveje at rulle persiennerne lidt ned. Døren til altanen i den lejlighed jeg er så heldig at låne påsken over står åben så den friske og kolde martsluft kan komme ind.
Tidligere på dagen trodsede jeg lidt slattenhed og tog op til Fløien for at gå en tur i det skønne vejr. Selvom solen de seneste uger har været skarp og aldeles tilstedeværende har det dog ikke været nok til at smelte al vinterens sne og is. I hvert fald var stierne stadig dækket af et tykt lag is som udfordrede min indre kylling (og balanceevne) lidt vel rigeligt.  Efter ikke så lang tid vendte jeg derfor om og sad på en sten i solen med udsigt over Bergen, mens jeg nød en kop kaffe og min madpakke. En helt igennem herlig måde at bruge en højhellig langfredag på. Men gud hvor man (jeg!) trænger til "rigtigt" forår efterhånden! Lys, varme, milde dage. Grønt i varierende nuancer i stedet for alt det grå, brune, rustrøde og mosgrønne. Trænger til at gå en aftentur eller bruge en fridag i fjeldet uden at være bange for at glide på et stykke is og brække arme og ben.

Jeg har fri her i påsken. Onsdag aften da jeg gik hjem fra arbejde frygtede jeg, at den skulle bruges på at bekæmpe (endnu) en omgang halsbetændelse/sygdom, men det ser ud som om jeg slipper med skrækken (og et mindre forbrug af Panodil og strepsil). Jeg holder påske stort set uden planer. Det passer mig perfekt egentligt. Tid til mig, tid til tanker, tid til at tage dagen som den kommer.

I skrivende stund har jeg været præcis 5 måneder i Norge. Fem måneder, der er gået stærkt. Fem måneder, hvor jeg er blevet udfordret fagligt og personligt og har lært rigtig meget - både om mit fag og om mig selv. Nogle ting er kommet som en overraskelse, andre ting er blevet bekræftet.
Jeg har en idé om, at de resterende 5 måneder også kommer til at flyve af sted. Kalenderen er i hvert fald allerede booket godt op med arbejde, besøg fra DK og en tur til DK.
Så småt melder tankerne om, hvad der skal ske til september sig også. Selvom svarer JA uden tøven når folk spørger om jeg trives i Bergen og bestemt ikke har fortrudt min beslutning så er jeg også ret sikker på, at jeg skal tilbage til København. Der er lidt for mange mennesker jeg savner at have i min hverdag.
Hvor jeg kommer til at arbejde må tiden vise - jeg har dog en ganske god idé om, hvor jeg gerne vil arbejde og håber at få mulighed for at arbejde med både graviditet, fødsel og barsel. Der er skibe der skal sættes i søen og et af dem skal nok lægge til kaj også.

Jeg har med garanti skrevet det før, men nogle gange må man rejse ud for at finde hjem.