tirsdag den 28. maj 2013

Hjemve

Tiden går dælme stærkt for tiden. Træer og rododendronbuske springer ud om kap, jeg har haft shorts på og de to ting er ret befordrende for humøret. Alligevel har jeg gået og været noget humørsvingende uden at kunne sætte fingeren på hvad det var der trykkede. Er det bare en (meget) forsinket krise over alt det nye?
Jeg blev sq lidt overrasket da jeg i sidste uge bedst kunne karakterisere mit lidt underlige og meget svingende humør som ren og skær hjemve. Det havde jeg alligevel ikke rigtig forventet - at jeg ville blive så hårdt ramt. Der er jo ikke noget galt i at have hjemve, slet ikke. Det clasher dog lidt med det der med gerne at ville være super-power-woman med styr på alt. Hele tiden. Jeg har derfor gået lidt rundt og forsøgt at rumme og være i den følelse, at det er okay. Det trækker stadig lidt tænder ud synes jeg. (Netop hjemvendt fra en dejlig weekend med sol, latter og hygge er også lidt et antiklimaks...)

Vi er ikke ude i noget med tårer og altomfavnende savn. Jeg tror sq egentlig bare jeg lige pludselig længes lidt ekstra efter den hverdag, hvor jeg lige kan drikke en kop kaffe, gå en tur om søerne, lave mad sammen osv. med mine veninder, familie og kæreste. Nå ja, og ikke mindst ordne verdenssituationen, både den fjerne og den nære over et glas rødvin og/eller noget god mad
Heldigvis kommer folk gerne og besøger mig heroppe og faktisk har kalenderen været godt booket de seneste weekender. Besøg af mine søde søstre og verdens dejligste nevø. Nyligt besøg i DK og i den kommende weekender kommer ikke mindre end 6 dejlige jordemoderdamer og hygger med mig. 14 dage efter kommer mine forældre, så jeg klager ikke.
Alligevel er det ligesom ikke det samme som at være omgivet af alle disse dejlige mennesker til hverdag. Jeg føler mig ikke som sådan ensom heroppe - jeg savner bare det jeg kender rigtig godt.
Det er en af grundene til, at jeg er ret sikker på, at jeg tager tilbage til Kbh i sensommeren. Jeg vil gerne indrømme, at den ubekendte faktor der handler om arbejde nok også påvirker mig mere end jeg egentlig vil være ved. Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at jeg nok skal finde på noget at lave/få foden indenfor et sted. Et kig i krystalkuglen ville måske bare være meget rart...
Hvad arbejde angår har jeg flere muligheder på tapetet - lige nu handler det vist mest om at have is i maven og se tiden an. Ikke altid så nemt når man samtidig savner lidt. Meget.
Hvorom alting er, så vil jeg prøve at nyde alt det grønne, solen og de oplevelser jeg får heroppe. Selvom denne uge er lidt presset med arbejde håber jeg der bliver tid til en tur i naturen, det er nu engang et af de bedste steder at slippe tankerne løs og lade dem flyve ud i det blå...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar