onsdag den 7. maj 2014

2014 kapitel 1: Transit

At få lov at skrive herinde har drillet mig (yeah right... undskyldning, undskyldning, undskyldning), så indtil jeg får brygget noget mere aktuelt sammen lå det her indlæg stort set færdigt til at poste...

For 3 måneder siden....
Det første kalenderblad i 2014 er vendt og det er (næsten) hvidt derude, nu hvor kyndelmisse slår sin knude.... Faktisk gør det ikke så meget at stort set al sneen er væk for det gør alt andet lige ret mange ting ret meget mere besværligt med sne og sjap.
Det føles som længe siden, at det nye år blev skålet ind og samtidig virker det som om, at tiden i 2014 har samme finurlige egenskab som den havde i 2013 - at gå ufatteligt hurtigt.
Kodeordet for januar må være transit. Transit til et nyt år og transit fra Norge til Danmark. Nu er jeg her, tilbage på Nørrebro, og det føles rigtigt helt ind i maven. Ligeså rigtigt som det var at tage afsted i sin tid.

Da jeg sad i lufthavnen forleden og havde fået afleveret mine to tunge tasker sad jeg og funderede lidt over, hvornår jeg mon næste gang rejser A) på egen hånd og B) på vej på eventyr.
Det første forudser jeg bliver lidt svært at presse ind i et skema med blandede vagter og arbejde hver anden weekend. Desuden er det jo også ret sjovt at rejse sammen med nogen og dét har jeg planer om.  Det andet har jeg en eller anden idé om bliver et eventyr på et andet plan. Ikke så fysisk og måske heller ikke så håndgribeligt. Altså, på et eller andet plan synes jeg det kunne være helt enormt interessant at komme ud og arbejde som jordemoder dér, hvor der virkelig er brug for det, men det er ikke et absolut must. Måske bliver det aldrig andet end ved tanken...
Egentlig glæder jeg mig også til de der (nok mere) mentale eventyr, der kommer og helt sikkert også udfordrer på deres egen måde. Transitioner til en anden hverdag end den jeg kender. Spændende med alt hvad det indebærer, og lidt skræmmende.

Da jeg for et par timer cyklede ned ad Nørrebrogade for at mødes med en veninde, gå en tur om søerne og drikke en kop kaffe føltes det som at få mit "gamle" liv tilbage. Der hvor der er spontane kaffeaftaler og der, hvor jeg for alvor føler mig hjemme. Jeg er næsten landet igen og så an jeg starte forfra med rundforvirring i morgen med nyt arbejde. Tiden klarer resten.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar