Jylland tur-retur

Der er noget særligt over IC3 toget, der kører fra København mod Rødekro. Først er der alle passagerne som på syngende sønderjydsk overbeviser mig om, at jeg er havnet på rette perron. Som får mig til at smile indvendigt. På een gang kommer minder fra min barn- og ungdom op i mig og jeg bliver fuldt bevidst om, hvor lidt jeg har lyst til at komme tilbage for good.
Nå, toget ruller ind på perronen. Der spejdes efter vognnummer og løbes på perronen, tænk! hvis man kom for sent til at komme med. Nu har man jo helgarderet sig ved at komme i rigelig god tid til banegården.
Kommer ind i vognen, finder pladsen, jeg er på vej. Hjem. Mit barndomshjem, og på sin vis ligeså meget hjem som Nørrebro.
Det slår aldrig fejl. Efter en halv times kørsel lyder en raslen af sølvpapir og der breder sig en umiskendelig lugt af madpakker. Leverpostej og spegepølse. Hvis det er rigtig grumt også en æggemad. Når man er et meget lidt madpakke-elskende-menneske og især hvad angår de lugtende af slagsen kan det være noget af en udfordring. Heldigvis fordamper dunsten mens toget bumler gennem Sjælland og videre over Fyn
Middelfart. Nu er målet forude, men tålmodigheden ved at være sluppet op. Bladet er læst og den bestemt ikke "nøje udvalgt'e'' kaffe er drukket. Det er tyndet ud i passagerne så der heller ikke er mennesker at observere. Kolding, Lunderskov, Vamdrup, Vojens. Rødekro annonceres i højtalerne og pakkenellikerne samles sammen. Målet er nået.