Dansen med dellerne

Hmm, jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg skal oprette en særskilt blog der fokuserer på det vægttab der skal sparkes igang fra rigtig rigtig snart, dvs nu, eller om det bare skal være en del af den normale blog. Det sidste tror jeg. Med det tempo jeg får skrevet indlæg i er det nok meget klogt at holde sig til en blog.
Uanset hvad burde det være motiverende uanset hvor jeg skriver...
Sandheden er, hvor meget det end piner mig, at vægten ikke just falder støt og roligt. Tværtimod synes jeg den eskalerer i et forrygende tempo, der tager pusten fra mig. Det faktum hverken KAN eller SKAL ignoreres. Derfor går jeg i krig. Igen. Har dog en fornemmelse af, at jeg nok skal få has på mange mange kilo denne gang. Ikke med et trylleslag (desværre), men langsomt, stille og roligt. Bare ikke så stille og roligt, at der er plads til alt for mange svinkeærinder. Der er pt gang i op til flere omstrukturerende processer i mit hoved vedrørende mit liv og det her er en af dem.
På en sær måde glæder jeg mig til det.. det er da fedt at fylde sin krop med lutter gode sager og kræse lidt for sig selv i form af gode sunde råvarer.
Jeg ved hvad mit mål er. 20 kg og en bonus vil være 25. Det er 80-100 pakker smør. Det er faktisk ret meget. Så meget at det nok bliver for stor en mundfuld. Selvfølgelig skal det store mål være i fokus, men først og fremmest er det de små mål der tæller og hvert eneste lille 100 g udløser altså skulderklap. Man skal nemlig huske at klappe sig selv på skulderen over de ting man gør i stedet for at slå sig selv oveni hovedet med det man IKKE gør. Det kan man ikke bruge til noget:)
Jeg har desuden 20 fine postkort på en væg, der repræsenterer hvert eneste kilo og som skal være daglig motivation.
Tidshorisonten kender jeg ikke. Et års tid + lidt vil jeg regne med. Det skal som sagt foregå med små skridt og der skal være plads til både et glas rødvin og en is i ny og næ. Bare ikke hver dag, og det er en af de ting der er humlen i det hele. Alt med måde. Vi snakker vaner der skal ændres.

Planen er grønt, og meget af det. Mindre brød, pasta og ris. Mere motion, i første omgang mere fokus på de daglige skridt- det har jo som nævnt tidligere på bloggen også et andet formål. Så småt vil jeg dog gerne igang med noget mere konditionskrævende og styrketræning. Fordi det er sundt. Fordi det, også, er det der skal til. Fordi det er en fed følelse at GØRE noget. Tage ansvar.

Hvorfor en dans og ikke kampen mod kiloene som jeg tidligere har battlet? Fordi det er sjovere at danse med nogen end at kæmpe med nogen. Fordi der skal 2 til en tango. Fordi dans og musik er glæde og velvære. Fordi det er mig der fører. Fordi der skal være plads til at komme ud af takt uden frygt for at blive slået til jorden i et svagt øjeblik, men mulighed for at komem tilbage på rette spor. Fordi man både kan gå autoriserede veje eller lave sine helt egne trin. Fordi det er på tide. Fordi et menneske kun har et liv.
Lad musikken spille op, dansen med dellerne er begyndt.