Min egen nytårstale...

Alt for længe har jeg syltet mine skriblerier her. Den seneste måned har været travl, tankefuld og temmelig turbulent på mange planer. Men nu, på årets første spritnye dag efter en dejlig aften med god mad, god rødvin og ikke mindst godt selskab må det være tid til at se lidt tilbage på 2008 og fremad mod 2009.

Selvom d.1.1. måske om noget er dagen hvor ''man'' begynder at spise sundt, dyrke motion og starte på en frisk er det jo også dagen derpå, hvor rester af chokoladekage og god mad smager fantastisk. Til trods for at jeg, også herinde, har erklæret fedtet krig har der vist været våbenhvile det meste af året. Mad og motion har ikke fyldt helt så meget som det burde, men den (næsten) daglige cykeltur til sygehuset har gjort at vægten i hvert fald ikke er steget (ok, se bort fra decembers orgie af mad der ikke har hat positiv indflydelse). Satser gevaldigt på, at næste år bliver det mig, der tager føringen og knock-outer de der kilo, der sidder alt for godt fast og er til mere irritation end glæde.

Gennem hele året har jeg jævnligt mærket, at jeg har en stor og dejligt familie hvor jeg er som jeg er og det er godt nok. Jeg er, på et næsten religiøst plan, enormt glad og taknemmelig for at have to dejlige forældre og to fantastiske søstre der kender mig på godt og ondt og hvor der er plads til både grinelip, tudeture og samtaler om stort og småt. Familiesammenkomster, hvor folk samles fra nær og fjern og hvor næste generation er begyndt at melde sin ankomst - jeg glæder mig til flere af slagsen!

Mænd. Selvmedlidenhed er sjældent klædeligt, men jeg synes godt nok ikke mandekarmaen har været med mig i det forgange år. Der har været gode dates. Dårlige dates. Mænd der er FOR søde. For kedelige. For få. Af og til er jeg fuldstændig overbevist om at det passer, det med at mænd er fra mars og kvinder fra venus. Alligevel er jeg blevet lidt klogere, også på den front. Men hvad jeg egentlig søger er jeg ikke helt sikker på jeg ved, når det tilsyneladende ikke er det jeg tror det er. Og det er et stadigt mysterie HVOR jeg skal lede....
Hvorom alting er, så er dateriet og søgningen lagt på hylden lige midlertidigt. Jeg gider ikke lige nu. (og så kommer han når jeg mindst venter det? Den vil jeg sq se før jeg tror på det....)

2008 er også året hvor jeg er kommet et stort skridt tættere på at være jordemoder. Fra et 5. semester med mange små praktikker og frustrationer til et 6. semester hvor jeg har mærket roen sænke sig. Troen på, at jeg jo godt kan. Bevares, der er dage hvor jeg synes det er stort og overvældende og utrygt at jeg snart skal stå alene med det, men samtidig GLÆDER jeg mig til at blive færdig.

Jeg tror ikke jeg kan finde ét ord der beskriver 2008, men det har været et godt år. Og et udfordrende år, både fagligt og personligt, hvor jeg kan mærke at jeg har drejet rundt om min egen akse og efterfølgende er endt et helt andet sted end hvor jeg startede. Skønt, men også tit ufatteligt hårdt når man er i det.

2009.... hvad der sker er (heldigvis) uvist. Eller, nogle ting er jo allerede planlagt og plottet ind i kalenderen. Praktik i Ghana fx. Skrivning af bachelor og at blive færdig som jordemoder. At blive 30 - et skarpt hjørne der skal rundes.
Uanset hvad, så bliver det et stort år. Om det også bliver et godt år vil tiden vise, men jeg glæder mig. Og jeg glæder mig til senere på dagen at gå ud i den frostklare luft og nyde verden.

Godt nytår.