Turen gik til....

Jeg elsker at rejse. De fleste der kender mig er vist ikke i tvivl om dén sag. Små rejser, større rejser. Rejser ud i verden, rejser ind i mig selv.

2013 har været et hæderligt rejseår. Der har været mange ture til og fra Bergen, selvom de ikke kan kategoriseres som "rigtige" rejser. I hvert fald ikke i traditionel forstand. De har selvfølgelig indeholdt et klassisk ferieelement, nemlig afslapning selvom de oftest har være godt booket op med aftaler. Men Danmark/København er jo også der jeg bor, og rejser skal helst gå til fremmede steder eller bare steder der ikke er hverdag.
Sommer i Europa var der også. Eller, marts kan næppe komme i kategorien sommer selvom der var forårssol i rå mængder. Forårssol i Berlin med kys, slentren gennem byen og chokolade.
Sommerdage med parisisk raffinement og udsigt over byens tage. Morgenmad på en bænk med Sacre Coeur i baggrunden. Tiden står stille i den fortryllende by.
Sommer, og mere rejseri! Tyrkiets tørre varme, turkistblåt vand, sol og afslapning og halsbetændelse.. Min første "rigtige" kæresteferie i en alder af 33 - det var lige så skønt som jeg altid har forestillet mig og jeg er klar til mange flere.




Endelig! I oktober gik en stor rejsedrøm i opfyldelse. Jeg har taget store bidder og været sanseløst beruset af New Yorks hektiske, uskønne charme. Slidt skosålerne tynde, brugt alt for mange penge og blevet forelsket. Jeg MÅ tilbage en dag! Sidde i Central Park og kigge på mennesker, se de museer jeg ikke har set, shoppe mere, indsnuse byen og spise alle de steder der (OGSÅ) så gode ud. Det er sandt, det der står på alle souvenirs: I love New York.



Jeg synes jeg har rejst meget ud i det forgangne år, og ikke helt så meget ind. En sandhed med modifikationer, for de sidste måneder af 2013 brugte jeg ret meget på at udforske den del af min hjerne der omhandlede, min arbejdsmæssige fremtid. Jeg slugte lidt kameler og blev klogere eller mere afklaret om man vil. Det var ikke helt så sjovt som de der indre rejser hvor jeg er ved at bruse over af spænding og iver, men den slags rejser skal jo også til. Jeg rejste ud og fandt hjem.

Der er også sket det mærkelige, at min eventyrlængsel er skrumpet lidt. Ikke, at jeg ikke har lyst til at rejse, for dét har jeg. Der er stadig så mange steder jeg skal se. Steder tæt på, og steder langt væk. Luksussuiter og rygsæk på ryggen.
Jeg har bare ikke den der trang til at rejse UD for at finde mig selv. For at være væk i lang tid. Man kan jo også sige, at de sidste 13 måneder har været én lang rejse. Nu vil jeg gerne den rejse der hedder hverdag, flytte sammen, på et tidspunkt få nogle børn. Slå mig til ro?
Det er en lidt finurlig størrelse når nu udlængsel har været en ret stor del af min tilværelse. Også selvom det føles godt. Dermed ikke sagt, at det er slut med rejseri, men der er ikke lige noget der venter om hjørnet, sådan af større eksotiske rejsemål. Og det er okay.

Père La Chaise  kirkegården i Paris

I 2014 går turen til....... (jo jo, der er trods alt noget på tegnebrættet. Fortsættelse følger)