småt

Tiden går, klokken slår og september bliver meget snart til oktober. Men himlen er stadig blå, og naturen fuld af skønne farver. Er ikke blevet klogere på dating-taktikken, men har tilgengæld en hverdag hvor vagterne på sygehuset optager en god del af tiden. Derudover er der alle de løse ender som forhåbentlig snart samles til een tråd, gerne en rød en af slagsen.

Trods løse ender og manglende mænd er jeg nu stadig sådan helt grundlæggende godt tilfreds med det hele. Både når jeg er lige ved at gå omkuld på sofaen, cykler med musik i ørerne dikke-dikker små søde babyer, bruger en weekend i godt selskab og griner så tårerne sprøjter og når jeg står på en fødestue og mærker adreanlinsuset fordi der lige om lidt er født endnu et barn.
Uden at være specielt religiøs, så er jeg yderst og lidt ydmygt taknemmelig for det jeg har.