lørdag den 3. november 2012

Norge vol 1.

Tænk, egentlig var det min plan at jeg på nuværende tidspunkt skulle være ved at afslutte en helt sikkert fed tur til USA med besøg i NY og hos min søde lillesøster i Washington. Så var det at historien tog en helt anden drejning og nu sidder jeg på et meget beigefarvet og ikke særlig stort værelse med udsigt over det meste af Bergen, fjelde og fjorden - det kan jeg måske godt vænne mig til. Skal så lige vænne mig til at dele køkken og bad med en masse andre...

De sidste dag i Kbh fløj afsted med nedpakning, rengøring og med at få passet et par farveller ind i dagsprogrammet. På en eller anden måde lykkedes det hele og tirsdag formiddag havde jeg en meget tom lejlighed og to meget pakkede tasker.
Dem læssede jeg på en taxa, mig selv inkl. Afsted til lufthavnen i det smukkeste solskin. Er glad for, at det er dét billede jeg har på nethinden af fantastiske København...
Flyveturen gik uden dramatik og igen blev jeg overrasket over, hvor hurtigt det egentlig er at komme herop. For at undgå kriser og hysteriske anfald over at slæbe tunge tasker havde jeg på forhånd besluttet at ofre en taxa fra lufthavnen og gud hvor var det dog dejlig bekvemt bare at sætte sig ind i sådan en og blive kørt lige til døren af det hotel jeg havde bokket et par nætter.

Jeg nåede nærmest kun at stille taskerne og skifte sko inden jeg stæsede ned til folkeregistret for at udfylde indrejse-/flyttepapirer og udfylde papirer til skattevæsenet. Uden norsk ID nr kan man nemlig hverken åbne bankkonto, få løn eller noget så nu er det bare at vente de par uger sådan noget kan tage...

I Bergen var vejret ligeså smukt som det jeg forlod så jeg benyttede straks lejligheden efter alt det formelle til at lege turist. Det er i øvrigt rigtig rigtig rart, at jeg har været i byen før og har en fornemmelse af, hvor alting ligger!
Jeg hoppede på turistattraktion nr 1, Fløibanen. Meget hurtigt var jeg oppe i et snedækket landskab med den mest fantastiske udsigt over byen. Helt utroligt smukt. Ved samme lejlighed besluttede jeg mig for, at inden jeg tager hjem herfra så er jeg i så god form, at turen derop kan foregå til fods.

Onsdag var jeg en tur ude på hospitalet for at hilse på og få en lille rundvisning. De første 3 måneder skal jeg være på barselgangen med alle de komplicerede forløb så der skal graves noget viden frem, der ligger godt gemt. Det bliver udfordrende men også spændende at arbejde med dén del af min faglighed.

To be continued............

Ingen kommentarer:

Send en kommentar