Mad

Jeg er et madøre af rang og indrømmer det gerne. Både at lave det og at spise det. Det er desværre nok også en af de faktorer der er medvirkende til, at jeg har en del kilo for meget på kroppen. Kilo jeg i øvrigt, for gud ved hvilken gang, har tænkt mig at battle. Og denne gang lykkes det er jeg faktisk ret overbevist om.
Mad - og også god mad- skal der nu stadig på bordet og i det nye år vil jeg, udover at bruge opskrifter som nævnt i sidste indlæg, gøre hvad jeg kan for at  inspirere mig selv med lækker, spændende, sund mad. Min intention er at få blogget lidt mere om det også!

I dag havde jeg besluttet at der skulle pizza på programmet. Hvis ikke man skal have take away efter en aften med champagne mm, hvornår så. (Ehm , jeg kan desværre komme på alt for mange anledninger/undskyldninger). Imidlertid vågnede jeg uden tømmermænd (dén havde jeg ikke lige set komme) og tænkte at jeg trods alt kunen spare nogle kalorier (og penge) på at lave den selv, pizzaen altså.
Derfor smækkede jeg en dej sammen der kunne stå og hæve mens jeg cyklede til Amager (motion også, win-win) for at kysse lidt på nevøen og ønske hans forældre godt nytår.
Hjemme igen rullede jeg dejen ud, åbnede et glas færdig tomatsovs der på underlig vis hoppede ned i min kurv i Netto forleden, dryssede rundhåndet med peberfrugt og løg, fik udryddet en pakke chorizo og en rest ost. I ovnen med den og så køle lidt af. En håndfuld rucola ovenpå og SÅ er der aftensmad. (og madpakke til mange gange).